Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

540 @pbiüngeii. nyttelse, og som Folge heraf dens fysiske og kemiske Tilstand, en meget væsentlig Rolle. Af disse og andre Grunde, blandt hvilke Forskelligheder i Klimaet maa stilles i forste Række, kan Landmanden ikke slaa sig til Ro med de alminde- lige GrUndregler alene, men han maa absolut, hvis han vil gaa sko- nomisk til Værks, selv anstille Iagttagelser og Undersøgelser, der ere afpassede for de bestemte, lokale Forhold. Saadanne ere ikke vanske- lige at anstille for den, der er nogenlunde fortrolig med Grundreglerne; thi de lokale Underssgelser maa bevæge sig inden for et forholdsvis begrænset Omraade, ellers vilde Landmanden drukne i Forsog. Landmandens Formaal er at anvende Handelsgødning paa en saadan Maade, at han opnaar det stsrst mulige Netto-Overskud, og sædvanlig vil dette falde sammen med den störst mulige Afgrsde i Forhold til Penge- ndgiften. Spsrgsmaalet om Godningsmidlernes Indflydelse paa Afgrødernes Kvalitet under specielle Forhold vil selvfslgelig ogsaa kunne have stor Betyd- ning, men dette foreligger sjældnere, er i det hele simplere og maa desuden loses ved fremmed, sædvanlig kemisk Assistance. Den stsrst mulige Afgrsde i Forhold til GsdningsUdgiften vil selvfslgelig naas ved Tilforsel af det Plantenceringsstof, som Kulturplanterne under de givne Forhold maatte trænge til, eller af Stoffer, som bevirke, at det manglende Næringsstof bliver til- gængeligt fra Omgivelserne, og det gælder derfor om at faa at vide, hvor vidt Afgrsdens Storrelse har været betinget af Mangel paa et Næringsstof, og da hvilket. Dette er den fsrste Opgave, og forudsætte vi foreløbig, at det paa en eller anden Maade er slaaet fast, at Klimaet eller Jordens fysiske Grnndbeskaffenhed betinger Afgrsdens Storrelse under normale Vejrforhold, saa at Tilfsrsel af Plantencering ingen Indflydelse udsver, er Sagen dermed affluttet. Viser det sig derimod, at et Plantenceringsstof under de givne Forhold kan forøge Afgroden, bliver den anden Opgave at udfinde, hvor meget af vedkommende Godningsstof det lsnner sig at give. Om disse to Forhold gælder det stadig at flaffe Klarhed, naar man vil producere billigt, og hermed bor Landmandens Tanker stadig sysle. Man har i Tidens Löb provet forskellige Metoder til at bestemme Jor- dens Gsdningstrang, og det har været en Skuffelse for mange Landmænd, at Videnskaben ikke altid har villet paatage sig paa Grimdlag af en Labora- tormmsundersogelse at angive, hvorledes en Mark stalde godes. Blandt de Veje, ad hvilke man har forssgt at naa Maalet, kan nævnes Analyse af Jorden eller af dens Afgrode, Gsdningsforssg i Beholdere med smaa Jord- prover fra vedkommende Mark og Godningsforsog paa Marken selv. Analyse af Jorden kan give Oplysning om den samlede Mængde as hvert enkelt Plantenæringsstof og altsaa ogsaa om eventuel Mangel paa et Stof (t. Eks. Kali, Kalk eller Fosforsyre i Mosejord), men uran kan ikke ad Analysens Vej bestemme, hvor meget