Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidlerne. 541 af den samlede Mængde der er i optagelig Form, da man ikke raader over et Opløsnings- middel, som just uddrager, hvad Planten kan optage, og dette veksler desuden med Plantens Art, Vejrligets Fugtighed og Varme, Jordens Porøsitet m. m- — Dog kan man ved Analyse af Jorden i Forbindelse med Dyrkningsforsøg finde Forholdet mellem den samlede og den tilgængelige Mængde af et Næringsstof for et begrænset, ensartet Jordstykke. Man lærer da gennem Erfaringen, at naar den samlede Mængde af et Stof gaar ned under et vist Punkt, er der Mangel, idet Nedgangen skyldes den lettest opløselige Del. Analyse af Afgrøden. Det er en gammel Erfaring, at Planternes kemifle Sammen- sætning paavirkes af Jordens, saaledes at de blive forholdsvis fattige paa et Stof, af hvilket der kun er lidt tilgængelig i Jorden. Stærkest synes denne Paavirkning at vise sig i Plantens celdre Dele, men Forf. har dog ogsaa iagttaget tydeligt Udslag af Jordens Indhold af Plantenæring paa de yngre. For at gore praktist Brug af denne Erfaring i Godflningsojemed maa man altsaa vide, hvilket Forhold mellem Mængden af Næringsstoffer der er normalt for hver Planteart under vedkommende Klima- og Jord- bundsforhold. Enkelte gaa ud fra, at Luksusoptagelse ikke spiller nogen væsentlig Rolle, og at man kan forudsætte, at en Jordbund trænger til et Stof, naar man ved forsøgsvis at tilfore det kan forhøje Plantens procentifte Indhold deraf. Man maa altsaa her analysere Planter baade fra godede og ugodede Stykker, og man faar forst Resultatet for vedkommende Planteart efter Host. Gsdningsforssg med smaa Jordprøver fra vedkommende Mark, saaledes at disse Jordprøver anbringes i Zinkkar, Urtepotter, nedgravede hoje Rammer af Træ el. lign., udmærke sig særlig ved deres Billighed og derved, at man kan sikre sig fornøden Fugtig- hed for Gødningens Oplosning ved Vanding. Ogsaa mod forskellige andre Forstyrrelser under Planternes Udvikling kan man bedre sikre sig her end i Marken, og man kan her- lettere overkomme et ftørre Antal Kontrolforsøg. Ulemperne ved Metoden bestaa bl. a. i, at Jorden her ved Flytning og Fylding i Karrene er bragt i en helt anderledes poros Tilstand, end den findes i Marken, og i det hele er lejret paa en anden Maade. Ind- blandingen af Gødningen, Saaningen af Froet og meget andet svarer ikke til de natur- lige Forhold, og man kan derfor næppe slutte umiddelbart fra de opnaaede Resultater til bent, man kan vente i Marken. Maaste kan denne Metode dog udvikles saaledes, at den kan give nyttig Vejledning og finde mere almindelig Anvendelse. Lokale Markforsög give paalideligere Oplysninger, end de ovennævnte Metoder, og bmde anvendes ganste almindeligt paa Ager og Eng. Ved- rorende Ordning af et saadant Forssg kan henvises til 1ste Afsnit S. 42 og flg., hvor Anvendelse af Gsdning er valgt som Eksempel paa en Faktors Indflydelse paa Stofproduktionen. Det gælder altsaa her, at alt med Und- tagelse af Godning bor være ganske ens, saaledes Jordens Art, Fagligheds, tilstand og tidligere Benyttelse, dens Behandling, Besaaning og Renholdelse; endvidere Saasceden, Afgrsdens Hsstning etc., og Beviset for, at alle disse Forhold virkelig have været ensartede, bestaar i, at de Parceller, som flulle afgive indbyrdes Kontrol, give nogenlunde lige stor Afgrode. Saadanne Underssgelser over Virkningen af et Plantenceringsstof bsr helst anstilles med Planter, som ifølge deres Natur give stort Udslag for vedkommende Stof, hvis dette forud var til Stede i utilstrækkelig Mcengde, og man bor