Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

542 G-dnirtgen. selvfslgelig anvende Gsdningsmidlet med fornsdent Hensyn til Tiden for Optagelsen. Kan man ikke af de almindelige Grundregler og sit Kendstab til Jorden finde Vejledning om, hvilket Næringsstof der kan ventes at være Mangel paa, vil det være rimeligt at begynde med de billigste Næringsstoffer, idet et Udflag, frembragt ved disse, almindelig vil give ftørre Rentabilitet end samme Udslag, frembragt ved kostbarere Stoffer. Har man da for et Næringsstof paa sund og tilstrækkelig kalkholdig Jord opnaaet et Resultat, som i Eksempel 3, 1ste Afsnit S. 45, saa er hermed vundet en Oplysning af økonomisk Betydning, men det økonomiske Resultat kan maaske blive endnu bedre. Forudsætte vi nemlig, at Jorden ved Forsøgets Hjælp er forsynet med et Stof (her Kali) i saadan Mængde, at yderligere Tilforsel af dette ikke forøger Udbyttet, vil et andet Stof (t Eks. Fosforsyre) nu kunne være til Stede i forholdsvis ringe Mængde og derved bestemme Afgrødens Størrelse, og man maatte altsaa gentage de samme Undersøgelser for Fosforsyre og ser sig maaske i Stand til yderligere at forøge Afgrøden ved Tilførsel af Fosforsyre. Er Jorden nu bleven tilfredsstillet med Fosforsyre, kan Forholdet gentage sig for Kvælstof og er dette tilvejebragt i fornoden Mængde, vil Jorden maafte atter kunne give Udflag for Kali o. s. fr. For straks at komme til Klarhed over, baade hvilket Stof man bsr anvende, og hvor meget man bsr anvende deraf, kan man i Stedet for som ved det anførte Forsog at sporge om, hvor meget af det billigste Stof det lsnner sig at give i den Tilstand, hvori Jorden er, ordne Forssget saaledes, at man faar Svar paa Spsrgsmaalene: „Hvor meget lonner det sig at give af Kali, naar der er Overflud af Fosforsyre og Kvælstof; 2) af Fosfor- syre, naar der er Overstud af Kali og Kvælstof og 3) af Kvælstof, naar der er Overskud af Kali og Fosforsyre?" Svar paa det forste Sporgsmaal om Kali faar man ved at give alle 12 Stykker (se Fig. 18, Afsnit 1, S. 44) en „Grundgsdning" af Fosfor- syre og Kvælstof forllden de paa Figuren angivne Mængder Kali; paa det andet Sporgsmaal om Fosforsyre ved at anlægge et lignende Forssgsstykke og give alle Parceller en Grundgsdning af Kvælstof og Kali, lade de 3 mangle Fosforsyre og give de andre stigende Mængder o. s. fr. Som „Grrmdgodning" kan man af de enkelte Stoffer anvende dobbelt saa meget, som der indeholdes i en normal Afgrsde af vedkommende Jord (se 1ste Afsnit Side 26). Vanskeligst og vidtlsftigst vil et saadant fuldstændigt Forsog være for S æd art er, idet der her kan være Anledning til at gore Prove for alle 3 Stoffer, og maafle bor foretages Vejninger baade af Korn og Straa. I hvert Fald skal man dog gerne have Afgrøden tærsket for at faa Oplysning om Kornets Vægt, og dette medforer Besvær ved Tærskning i Høsttiden eller Fare for Spild, Museskade og altsaa unøjagtigt Resultat ved Opbevaring i utcerstet Tilstand. Ved Rodfrugt kan man ogsaa have at undersøge for alle 3 Stoffer, men man har her Resultatet, ved Vejning straks efter Host.