Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

ÄMningsmidlerne. 543 Ved Bælgplanter, der dyrkes for Froets Skyld (Mrt, Hestebønne o. dsl.), maa man have Afgrøden tcerflet, men her kan man spare Undersøgelser for Kvælstof. Raafoderplanterne ere lettest at anstille Godningsforsog med, idet man kan veje straks efter Afhugning eller Torring, og desuden kan man almindelig spare Under- søgelse for Kvælstof. Bælgplanterne (Kloverarterne m. fl.) behove sædvanlig ikke Kvælstof- gødning, og til Enggræsserne er den almindeligt for dyr. For vedvarende Græsarealer er der dog den Ulempe, at Gødningen ikke kan nedbringes i den ønskelige Dybde, og desuden kan her indtræde særlige Forhold, som ere berørte tidligere. En Eng kan trænge til Kali eller Fosforsyre, men Anvendelse heraf selv under gunstige Vejrforhold intet Udflag give. Dette kan bero paa, at Planterne havde en unormal Sammensætning, som netop var fremkaldt ved Jordens Mangel paa nævnte Stoffer, og som forst skal gores normal ved den tilforte Næring, inden der kan vise sig Udslag. Desuden medgaar der Tid, inden Plantebestanden har ændret sig saaledes, at den i botanisk Henseende stemmer med de ny Ernæringsforhold, som begunstige Bælgplanterne paa Græssernes Bekostning (se S. 384). Har denne Ændring imidlertid forst fundet Sted, og Gødningen giver Udflag i en forøget Afgrøde, vil man ogsaa samtidig have opnaaet en værdifuld Forbedring af Kvaliteten. For Landmænd, der ikke anstille Beregninger og Undersogelser over noget som helst, vil den angivne Vej for Anvendelse af Gsdning synes ganfle uoverkommelig; men saadanne Landmænd have heller ikke Ret til at vente et heldigt Ökonomist Resultat. Den i god Forstand „praktiske" Landmand, der tænker og beregner, fsr han handler, kan vel finde Fremgangsmaaden be- sværlig, hvis han har ringe Assistance til sin Raadighed, men han vil ssge at finde Tid dertil, og har han forst begyndt og faaet Øje for, at den er en Velfærdssag, vil han fortsætte dermed og finde stor Glæde derved. Da Arbejdet lettes meget ved at gore Forsøgsstykkerne smaa, fortjener det at anfores, at man i nogle Tilfælde har kunnet nojes med en Parcelstorrelse af 1/100 Td. Ld. Kan der endelig ikke blive Tid til Vejning af Afgrsderne, vil en Be- dsmmelse med Øjet af de enkelte Parceller ogsaa i mange Tilfælde kunne gøre Fyldest, hvis vedkommende Landmand har et godt Blik derfor. De koncentrerede Gsdningsmidlers Fordeling. De Godninger, som an- vendes i Kvanta af faa Centner pr. Td. Ld., udsaas sædvanlig med Haanden, ligesom Korn ved Bredsaaning. Hvor man har ftørre Arealer at gsde, kan dette blive besværligt, og man benytter da Mastiner til Saaningen, hvorved desllden naas at faa Godningen mere ensartet fordelt. Dette er af over- ordentlig Betydning, navnlig ved de kostbare og stcerkt koncentrerede Godninger, og dog finder der i den Retning meget Sjllfleri Sted, som man ikke vilde taale ved Saaning af Korn, flsnt enkelte Gsdninger ere dyrere end Korn. Til Undsiyldning herfor taler, at Gødningerne ofte glide mindre let i Haanden, at de indeholde Klumper, eller at de i Blæst stove i Ojnene (t. Eks. Thomasflagge). Selv- følgelig bor Godningen helst altid leveres fra Fabrikkerne i god, pulverförmig Tilstand, men selv om dette er sket, kunne visse Godninger dog ved Henliggen i længere Tid danne Klumper, som hindre Fordelingen. Det er derfor en god Skik altid at styrte Indholdet af nogle Sække ud paa et Ladegulv umiddelbart for Udsaaningen for at se, om Gød- ningen er i tilbørlig fint fordelt Tilstand, og er der Mangler i den Retning, vil det seed-