Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Gødningsmidlerne. 545 mener at sikre sig bedre mod Tab ved en ringe Dækning. Dette kan være rigtigt for Godninger som Chilisalpeter, der besidde stor Evne til at udbrede sig i Jorden, idet de baade ere let oplsselige og ikke bindes (absorberes) af Jordens Bestanddele. For Godninger med ringe Udbredningsevne, altsaa særlig Fosforsyregodninger og Kaligsdninger, kan en for ringe Nedbringning imid- lertid medfsre fUldstændig Uvirksomhed det forste Aar, navnlig hvis Vejrliget bliver tort. Paa sværere Jorder bindes Fosforsyre og Kali stærkt i de ovre Lag, og paa lettere Jorder synker Regnvandet saa hurtigt, at de ovre Lag let udtorres, medens Fugtigheden aldrig veksler saa stærkt i en Dybde af 4—8 Det er derfor baade paa sværere og lettere Jorder af Vigtighed, at Godninger med ringe Udbredningsevne straks ned- bringes i en Dybde, hvor den fornodne Fllgtighed er forholdsvis sikker, og hvor Rsdderne normalt Udbrede sig. Ledes Kulturplanterne ved en stærk Ophobning af Plantencering i de ovre Lag til særlig at udbrede deres Rodder der, ere disse Udsatte for Uvirksomhed og eventnel Udtorring ved senere indtrcedende Torke. Man bsr selvfslgelig dog ikke bestræbe sig for at samle al Godningen i en vis Dybde, men helst ssrge for, at den er saa omhyggeligt som muligt blandet med Jorden indtil en vis Dybde, der jo maa rette sig efter Plojedybden paa vedkommende Jord og sædvanlig vil andrage 6—8 Tommer, undertiden lidt mere. Handelsgodnings Erstatningstime lige over for Staldgsdning. Det kan ofte være af Betydning at kunne erstatte et Godningsmiddel med et andet, og navnlig har det ofte været Genstand for Overvejelse og Diskussion, om Jordens Frngtbarhed kunde vedligeholdes uden Staldgodning, alene ved Hjælp af kunstig Gsdning, saaledes at man kunde undvære Kvæghold. Dette forudsætter imidlertid, at man flulde kunne sælge Halmen, men hvor der er god Afsætning for denne, saaledes som det især er Tilfældet fra Omegnen af store Byer, kan Hestegodning og Latringsdning sædvanlig faas billigt til Ksbs. Nærmest faar Spsrgsmaalet da Interesse for Ejendomme med Ud- marker, der ligge langt fra Stalden, og hvortil der er for lidt Staldgodning. Kan man nu drive disse med et godt Ökonomist Resnltat Uden Staldgodning og stadig fjerne Afgrsderne? — Svaret herpaa maa blive, at det — bortset fra rent specielle Forhold — kan lade sig gøre og kun kan lade sig gore paa de gode, vel formnldede, kvælstofrige Humnsjorder, og desUden paa saa- danne Jorder, hvor Grvngsdskning ved kocelstofsamlende Planter eller Ud- strakt Dyrkning af saadanne som Mellemfrugt er natnrlig og ikke kræver for store Ofre. Thi bortset fra de rene Humusjorder, maa det betragtes som en Nødvendighed for Vedligeholdelse af Agerjordens gode fysifte Tilstand (Sandjordens Evne til at holde paa Fugtigheden, Lerjordens Porssitet), at der tilfores mnlddannende Stoffer, og dette kan i Almindelighed kun ske ved Staldgodning eller Grongo-dning. Endvidere er Tilfsrsel af den for gode Landmandsbogen 36