Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gødningsmidlerne.
545
mener at sikre sig bedre mod Tab ved en ringe Dækning. Dette kan være
rigtigt for Godninger som Chilisalpeter, der besidde stor Evne til at udbrede
sig i Jorden, idet de baade ere let oplsselige og ikke bindes (absorberes) af
Jordens Bestanddele. For Godninger med ringe Udbredningsevne, altsaa særlig
Fosforsyregodninger og Kaligsdninger, kan en for ringe Nedbringning imid-
lertid medfsre fUldstændig Uvirksomhed det forste Aar, navnlig hvis Vejrliget
bliver tort. Paa sværere Jorder bindes Fosforsyre og Kali stærkt i de ovre
Lag, og paa lettere Jorder synker Regnvandet saa hurtigt, at de ovre Lag
let udtorres, medens Fugtigheden aldrig veksler saa stærkt i en Dybde af
4—8 Det er derfor baade paa sværere og lettere Jorder af
Vigtighed, at Godninger med ringe Udbredningsevne straks ned-
bringes i en Dybde, hvor den fornodne Fllgtighed er forholdsvis
sikker, og hvor Rsdderne normalt Udbrede sig. Ledes Kulturplanterne ved
en stærk Ophobning af Plantencering i de ovre Lag til særlig at udbrede deres
Rodder der, ere disse Udsatte for Uvirksomhed og eventnel Udtorring ved senere
indtrcedende Torke. Man bsr selvfslgelig dog ikke bestræbe sig for at
samle al Godningen i en vis Dybde, men helst ssrge for, at den er saa
omhyggeligt som muligt blandet med Jorden indtil en vis
Dybde, der jo maa rette sig efter Plojedybden paa vedkommende Jord og
sædvanlig vil andrage 6—8 Tommer, undertiden lidt mere.
Handelsgodnings Erstatningstime lige over for Staldgsdning. Det kan ofte
være af Betydning at kunne erstatte et Godningsmiddel med et andet, og
navnlig har det ofte været Genstand for Overvejelse og Diskussion, om
Jordens Frngtbarhed kunde vedligeholdes uden Staldgodning, alene ved
Hjælp af kunstig Gsdning, saaledes at man kunde undvære Kvæghold. Dette
forudsætter imidlertid, at man flulde kunne sælge Halmen, men hvor der er
god Afsætning for denne, saaledes som det især er Tilfældet fra Omegnen
af store Byer, kan Hestegodning og Latringsdning sædvanlig faas billigt
til Ksbs. Nærmest faar Spsrgsmaalet da Interesse for Ejendomme med Ud-
marker, der ligge langt fra Stalden, og hvortil der er for lidt Staldgodning.
Kan man nu drive disse med et godt Ökonomist Resnltat Uden Staldgodning
og stadig fjerne Afgrsderne? — Svaret herpaa maa blive, at det — bortset
fra rent specielle Forhold — kan lade sig gøre og kun kan lade sig gore
paa de gode, vel formnldede, kvælstofrige Humnsjorder, og desUden paa saa-
danne Jorder, hvor Grvngsdskning ved kocelstofsamlende Planter eller Ud-
strakt Dyrkning af saadanne som Mellemfrugt er natnrlig og ikke kræver for
store Ofre. Thi bortset fra de rene Humusjorder, maa det betragtes som
en Nødvendighed for Vedligeholdelse af Agerjordens gode fysifte Tilstand
(Sandjordens Evne til at holde paa Fugtigheden, Lerjordens Porssitet), at
der tilfores mnlddannende Stoffer, og dette kan i Almindelighed kun ske ved
Staldgodning eller Grongo-dning. Endvidere er Tilfsrsel af den for gode
Landmandsbogen 36