Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

546 Gydningen. Afgrsder af Sæd, Græs og Rodfrugt nsdvendige Mængde Kvælstof meget dyr, naar den stal fiilde Sled alene ved Handelsgodning. Paa gode, lermuldede Jorder, der holde godt paa Fugtigheden, og hvor Muld- stofferne omsættes langsommere end paa Sandjord, kunne gode Afgrøder vedligeholdes i en meget lang Aarrække alene ved koncentreret Gødning, hvis Sædskiftet er nogenlunde heldigt, men jo mindre Erstatning Planterne yde for Tabet af Muld, desto hurtigere mister Jorden sin Porøsitet, bliver tæt, fej, sammenhængende og ubekvem at behandle. Tilførsel af Kalk er her et særdeles godt Middel til at hjælpe paa Jordens fysiske Tilstand, saaledes at den bliver smuldrende og gennemtrccngelig for Vand; men helt kan Kalken ikke erstatte Tabet af Muld. Stiller man det modsatte Spsrgsmaal, om Staldgsdning altid kan er- statte kunstig Gsdning, maa dette ligeledes besvares med „Nej". Paa nogle gode, kvælstofrige HnmUsjorder kunne vi ikke gennem Staldgodningen tilføre den fornodne Mængde Kali og Fosforsyre uden samtidig at tilføre en Mængde Kvælstof, der ikke alene er unyttig, men endog kan virke stadelig, navnlig paa Sædarter til Modenhed ved at foranledige Lejesæd og Unormal Udvikling. For næsten alle Jorder gælder det endvidere, at Staldgodningen ikke Ökonomist kan anvendes til Bælgplanterne, fordi disse have Kvælstof nok i Jordens Beholdning for den forste Udvikling og senere kunne dække deres Forbrug fra Lllften. Staldgsdning og Handelsgodning kunne altsaa ikke i alle Tilfælde faldt Ud erstatte hinanden, og det er en vigtig Opgave for Landmanden at vælge, om han skal anvende denne eller hin eller maaste noget af begge Dele, og da hvor meget. I Almindelighed bor der ikke tilfsres Jorden Overskud af oplsselige Kvælstofforbindelser, og Mængden af Staldgodning, som an- vendes paa een Gang, bor derfor aldrig overstride, hvad der svarer til Plantens Behov af Kvælstof. Men hvor man nærmer sig denne Grænse, gælder det om at sikre sig, at Planternes Tilegnelse af Kvælstoffet ikke hindres af Mangel paa andre Næringsstoffer, og det vil derfor hyppig være rentabelt at anvende Kali og særlig Fosforsyregodning samtidig med Staldgodningen. Navnlig gælder dette, hvor man anvender store Mængder af Ajle, der er ensidig rig paa Kvælstof og Kali, men fattig paa Fosforsyre. Man bor i det hele ved dette Valg altid holde sig for Øje, hvad der er anfort i Begyndelsen af dette Kapitel, at Grundlaget for al Anvendelse af Gsdning bor være økonomi med Kvælstoffet. Denne Dkonomi iværksættes ved at bevare Kvælstoffet i Staldgodningen med Kainit eller tor Torvejord paa de lette, sandede Gaarde, med Superfosfatgips eller Superfosfat paa Gaarde med svære, kalirige Jorder og alle Vegne at op- samle Ajlen omhyggeligt. Endvidere gælder det om at indfange den störst mulige Mængde Kvælstof fra Lnften ved Dyrkning af Bælgplanter ander saadanne Forhold, at den kvcelstofsamlende Evne ret kan virke, og dette ster ved at gode Bælgplanterne godt med Kali, Fosforsyre og Kalk, hvor disse