Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gødningsmidlerne. 547 Stoffer ikke findes i Jorden. For danske Landbrugs Vedkommende er der i den Henseende særlig Grund til at rette Opmærksomheden paa Klsvermarken, fordi Klover og nærstaaende Foderplanter dyrkes i langt storre Udstrækning end alle andre Bælgplanter tilsammen. Enhver Landmand bor derfor sikre sig, at hans Jord ikke mangler Kali, Fosforsyre eller Kalk til Kloveren, og han bsr ved lokale Markforssg prsve, om et eller flere af disse Stoffer, nedplojede om Efteraaret, for Marken lægges ild, er i Stand til at forøge Afgroden. En saadan Forogelse behsver kun at være ringe for at lønne sig, thi Fordelen fremkommer baade i Form af den mere værdifulde Klsverafgrsde og i den ftørre Mængde Kvælstof, som tilfsres Agerbruget i Kloverens Rod og Stub og i den opfodrede Afgrode. Der Udtales hyppig, at vi bsr anvende mere Staldgsdning og mindre Kunstgodning end nu, men dette Raad hjælper kun lidet, saa længe den Staldgodning, vi producere, langtfra forslaar til de Afgrsder, vi bor stræbe efter, og som Eksemplet viser os, at vi kunne naa. Vi avle ganske vist godt her i Danmark i Sammenligning med flere andre Lande; men vi avle dog ubetinget alt for lidt i Forhold til vort Klima, vor Jordbund og vort gode Husdyrbrug. Mangelfuld Regulering af Jordbundens Fngtighed, slet Opbevaring af Staldgodningen og urene Marker bære en væsentlig Del af Skylden, men mange Steder skyldes de smaa Afgrsder, at der er for lidt Plantenæring i Jorden, at denne ikke er til Stede i det rette indbyrdes For- hold, eller at den ikke er i tilgængelig Form for Planterne, og herpaa kan man bsde hurtigt og sikkert ved Tilssrsel af ensidige Gsdninger paa rette Maade. Den megen lose Tale om Handelsgodningernes rent specielle Opgave og ringe Betydning bor ikke længere finde Tiltro hos Landbostanden, thi vi vide siet ikke, hvilken Betydning Handelsgodningerne kllnne faa, naar de anvendes paa rette Maade og i rette Omfang. Det nuværende Forbrug af Knnstgsdning svarer næppe til stort mere end 60 Øre pr. Td. Ld. aarlig af det dyrkede Areal; men hvem kan med Rette paastaa, ar vi ikke paa sko- nomisk Maade kunne anvende mere end 10 Gange saa meget? — Vi ere i det hele langt videre i Plejen af vore Husdyr end af vore Kulturplanter; de forste lide i alt Fald sjældent Rod, men hvor mange Kulturplanter do ikke af Sult hvert Aar paa vore Marker? Lad os paa hver en Gaard i hele Landet ved lokale Markforsog eller blot ved simple Prsver og Be- dommelse med Øjet underssge, hvad og hvor meget det lonner sig at an- vende af Handelsgodninger, Kalk og Mergel; det tnrde vise sig, at der i denne forholdsvis simple Forholdsregel ligger storre Hjælp for Landbruget, end man i Almindelighed er tilbsjelig til at tro. Lad os erindre, at en Forsgelse af vore Afgroder med blot 5 pCt. svarer til en Værdi af ca. 15 Millioner Kroner aarlig, og heraf kan nden Tvivl de 10 blive ren Gevinst, thi det er de sidste Fold, som give Overstuddet. 36*