Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

549 Saaningens Udførelse. dyrkes som bekendt her til Lands — foruden Raps — Hvede og Rug som 2-aarige, med Udsæd i Eftersommeren eller Efteraaret. Ved at udsaa de paagældende Kornsorter til den anførte Tid vindes der, at disse, der ere udviklede til at taale Vinterknlden, kunne have tilvejebragt et kraftigt Plantedække inden dennes Indtræden. Med Foraarets Komme har Vinter- sæden altsaa tilbagelagt de fsrste Stadier af Væksten og har dermed vnndet et betydeligt Forspring for den Seed, der fsrst udsaas om Foraaret. Og som Folge heraf yder Vintersæden sædvanlig et kendelig hsjere Udbytte, end der hos os kan naas ved Dyrkning af Vaarsædsformer af de samme Korn- sorter. Med andre Ord: de forholdsvis betydelige Krav, som Rugen og særlig Hveden stille til den samlede Varmemængde i Vækstperioden for at yde Afgroder, der staa i passende Forhold til vor Jords ProdUktionsevne, formaar vort Klima ikke at fyldestgsre i Lobet af een Sommer. Og i Henhold hertil er dette afhjulpet ved at lade de paagældende Kornsorter begynde Væksten Aaret forud. Som enaarige Planter, med Udsæd om Foraaret, dyrkes som bekendt Flertallet af vore KUltnrplanter. Alene af den Grund, at disse ikke ere Udviklede til at taale Vinterkulden, vilde de ikke med Fordel hos os knnne dyrkes som Vintersæd. Og hertil kommer, at vort Sommerklima for- maar at betinge en tilfredsstillende Udvikling af disse efter Udsæd om Foraaret. Men ligesom man vilde være i Stand til i Lobet af en Aarrække at omdanne vor almindelige Vintersæd til at kunne dyrkes som Vaarsced, saaledes vilde paa den anden Side Vaarsceden lidt ester lidt — særlig under Indflydelse af milde Vintre — ved Udsæd om Efteraaret kunne omdannes til Vintersæd. I sydligere Egne dyrkes saaledes Byg meget almindeligt som Vintersæd, og det samme gælder, om end i mindre Omfang, saavel Havren som adflillige andre af de hos os dyrkede enaarige Kulturplanter. Det tor imidlertid sikkert i sin Helhed udtales, at den nuværende Deling af vore almindeligt dyrkede Kornsorter i Vintersæd og Vaarsced harmonerer særdeles godt med vort Jordbrugs praktiske Krav. Det er saaledes allerede anført, at Hensynet til Erhver- velsen af tilfredsstillende Afgroder af hver enkelt Kornsort ved denne Deling er flet Fyldest. Endvidere betinger hin Adflillelse en passende Fordeling af Saaarbejdet til hen- holdsvis Efteraaret og Foraaret. Og yderligere staar denne i nøje Samklang med Grund- trækkene i vort almindelige Driftssystem. Vintersædens almindelige Plads i vort Sæd- skifte — efter Brak- eller efter afhugget Grønfoder — gør det saaledes forholdsvis let at sikre denne en rettidig Udsaaning om Efteraaret. Derimod vilde Hensynet til, at Jorden forst maa være ryddet for de almindelige Forfrugter for Byg og Havre samt derefter underkastes den fornødne Bearbejdning til den ny Udsæd, gore det overmaade vanskeligt her til Lands at dyrke ogsaa disse 2 Kornsorter som Vintersæd. I det hele taget foles der sikkert ingen som helst Trang til at henlægge flere af Landbrugets aarlig tilbagevendende Arbejder til Efteraaret — saa vist som denne Periode allerede under de for Haartden værende Forhold tor betegnes som Landbrugets travleste og mest overbebyrdede Tid. Det forholdsvis korte Tidsrum mellem Hostens Afflutning og Vinterens Komme er Skyld i dette Forhold. O 123