Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

550 Saaniiigen. Praksis ved derfor at vurdere Fordelene ved en tidlig Host. Og i Henhold hertil er det givet, at Landmanden — saa vidt som dette er for- eneligt med Fremskaffelsen af bedst mulige Afgrsder — bor stile mod Hid- fsrelsen af en tidlig Host. Jo tidligere der saas, jo tidligere vil Hesten falde — selv om ganske vist Fremrykningen af TidspUnktet for Sædens Lægning langtfra betinger nogen tilsvarende Fremrykning af TidspUnktet for Hosten. Tette illustreres af hosstaaende Eksempel, vedrorende henholdsvis Hvede og Byg. Saadato. Hostdato. Saadato. Høstdato. 1ste Septbr. 10de — 4de August 5te — 1ste April 6te August. 20de — 7de — 10de — 9de — Squarehead-Hvedes _ 9be — Chevalierbyg. ■ 20de — 12te — 10de Oktbr. 15de — 30te — 16de — 20b e — 21de — 9de Maj 23de — Alene den her paapegede naturlige Forbindelse mellem TidspUnktet for Sædens Lægning og dennes Hsst maa altsaa Uvilkaarlig lede Bestræbelserne i Retning af at foretage Besaauingen tidligst muligt. Og denne Bestræbelse slottes yderligere as den Erfaring, at tidlig saaet Sæd gennemgaaende breder sig stærkere og folgelig frembringer et tættere Plante- bæf fe, der mider normale Forhold yder et storie Udbytte end senere saaet Sæd. Andre Hensyn sætte imidlertid en temmelig bestemt Grænse for, hvor langt man tsr rykke Saatiden frem. Disse Hensyn ere for Vintersædens Vedkommende vidt forskellige fra de Hensyn, der maa advare mod en for tidlig Lægning af Vaarsæden. Det falder folgelig naturligt i saa Henseende at tildele hver af de nævnte Plantegrupper en særflilt Omtale. For Vintersædens Vedkommende er det Opgaven at tilvejebringe en Plantebestand, der paa det Tidspunkt, hvor det frembrydende Foraar be- tinger dennes Genoptagelse af Væksten, besidder netop den Udvikling, der for den paagældende Jord lover bedst mulig Afgrode. Plantedækket bsr altsaa efter Vinterens Ophor være tæt og kraftigt. At dette ved tidlig Saaning og efter en særlig gllnstig Binter stundom t det tidlige Foraar kan være saa Yppigt, at det paa meget kraftige Jorder og ved gunstige Vejrforhold varsler om tidlig Lejesæd med deraf folgende mangelfuld Kerneudvikling, kan ansores. Dcr vil imidlertid formentlig kun sjældnere Deere Anledning til at lade Hensynet hertil paavirke Valget af Tidspunktet for Vintersædens Læg- ning. Hvis derfor Vintersædens Evne til at goa Uskadt gennem Vinteren stod i ligefremt Forhold til Plantedækkets Yppighed ved Vinterens Ind- træden, vilde Regelen for dens Saaning være meget simpel. Denne maatte nemlig i saa Fald gaa ut) paa, at Vintersæden barde lægges saa tidlig, som Hosttravlheden og Tilvejebringelsen af Saasceden tillader. En saadan Regel tor imidlertid ikke opstilles. Thi ganste vist er det en Uafviselig For-