Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Redskaber og Maskiner til Saaning af Korn og Fry. 567 Fig. 245. flydelse paa Saamcengden, gør man Saakassen selvbalancerende eller til at omstille for Haanden, i hvilket Tilfælde man imidlertid er afhængig af Be- tjeningens Opmærksomhed og Paalidelighed. Selvbalanceringen opnaas ved at ophænge Saakassen med en Tap i hver Ende i Lejer, saa at den frit kan dreje sig, og med Tappene saa nær Laaget, at den ikke kan kippe om. For at forhindre, at Stsd under Korselen siulle sætte den i Svingllinger og derved fremkalde bolget Udsæd, sætter man den i Forbindelse med en Bremse, der tillader en langsom Forandring i Stilling, men ikke en hurtig. Bremsen kan være et Vindfang, men bedre en Olie- eller GlpcerinpUmpe. I Fig. 245 er givet en skematisk Fremstilling af den ovrige Del af Ordningen ved Radsaamaskinen. Man ser Saakassen A med Saarummet B, hvori et Skehjul. Saa- kassen kan omstilles for Haanden. I Udlobstragten ses en Klap E, der kan lægges saa- ledes om, at den lukker Adgangen til Sædlederen og forer Sæden tilbage i Saarummet. Scedlederen er her dannet af Ror, der glide om hverandre omtrent som Kikkertror (Teleskopror kaldede), og forer til Skæret C. Dette er gerne af Staal, formet som en Tand med Spidsen bojet bagtil, og ved Beklædning med Plader paa begge Sider foroven danner det den nederste Kanal paa Sædens Vej til Jorden. Skæret hænger paa en Vægt- stangsarm, der er drejelig om en Bolt foran, medens den bageste Ende bæres af en Kæde, der gaar op om Bommen F. Ved at dreje Bommen kan nian altsaa lofte Skærerne ud af Jorden. Naar Mastinen arbejder, hænge Kæderne slappe, og Skce- rernes Dybtgaaende er da alene bestemt af deres Form og Stilling samt af Vægten, der kan forsges Paa lss Jord kan det være vansteligt at forhindre, at Skærerne synke for i — saa for dybt — og man har da, efter amerikansi Konstruktion, ophængt Vcegtstangsarmene i Spiralfjedre, hvis Spænding man kan forandre og paa den Maade afpasse Vægten. Sknlle Rækkerne være tætte, er det nsdvendigt at ordne Skcererne, som vist paa Billedet, i to Rækker. Da man gerne, selv med en lille Rækkeafstand, vil saa det störst mulige Antal Rækker samtidig, stal det bemærkes, at Antallet af Rækker i saa Fald dog helst maa være Ulige, for at de to yderste Skærer begge kunne være i bageste Række, saa at de ikke komme Hjulene for nær. Ogsaa denne Gruppe Mastiner kunne vi dele i Maskiner til Haand- kraft og Maskiner til Hestekraft. Maskiner til Haandkraft anvendes væsentligst til Roesaaning. ved Belastning af Armens yderste Ende.