Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
566
Saaningen.
Maskiner til Hestekraft gores almindeligt tohjulede, undertiden
dog med 3 Hjul, og Trækket til Saaakselen tages da gerne fra det midterste,
hvorved alle Saahjulene arbejde ens, medens de, naar Trækket tages fra de
to AderhjUl, let, naar Mastinen svinger i KrUmninger eller Vendinger, ville
saa uens. Det faar dog kun sjældnere nogen praktisk Betydning.
Til Saahjul benyttes sjældent Borster, men ret almindeligt Thornfle
Hjul. Til at lede og fordele den af Saahjulene Udkastede Sæd, anbringes
et Spredebrcet under Udlsbene. Hos os anvendes almindeligst trekantede
Klodser, som paa Fig. 244, til Spredning af Sæden. For at Spredningen
kan blive tilfredsstillende, maa Spredebrættet kllnne stilles mere eller mindre
stejlt efter Art og Beskaffenhed af Udsæden.
Ved bedre Mafliner dcekkes Spredebrættet med Klodserne af et Vind-
brcet, der tillige stcermer mod Fugtighed.
Ved Frssaaningsmastinen benyttes med Fordel to Saarum, hvor Klover
og Grces snfles udsaaet samtidig.
Bredsaamastinerne gores indtil 12 Fod (3770mm) undertiden 16 Fod (c. 5 Meter)
brede; særligt for de sidste, der maa være nogenlunde svært byggede for at være holdbare,
er det nødvendigt at kunne transportere Maflinen efter den lange Led, for at faa den gennem
Porte, Led, Over-
kørsler o. s. v.
Til 16 Fods
(5 Meters) Mafliner
anvendes helst 2
Heste, men til de
mindre er 1 Hest i
Almindelighed til-
strækkelig.
Dagsarbejdet er
10 å 20 Tdr. Land
ester Maskinens
Bredde, Forspændin-
Fig. 244.
2. Radsaamaskiller.
gen og Betjeningen.
Ved Bredsaamastinerne bliver den fra Saahjulene Udstrømmende Sæd,
ved Hjælp af Spredebrættet, fordelt over et forholdsvis stort Areal, og
Dækningen af Scrden foregaar saaledes, at man som Regel ikke vilde kunne
bevare fuldstændig ensartet Fordeling; man lægger derfor mindre Vægt paa
Saahjlllenes nøjagtige Virkemaade, end man er nsdt til ved Radsaamaflinerne,
hvor den fra hvert Saahjul udstrommende Seed i et lukket Rsr — Sced-
lederen — fores ned i en i Jorden dannet Fure og dcekkes, saaledes som
den er falden. Man tager derfor ethvert tænkeligt Hensyn til at faa alle
Saahjulene til at afgive samme Scedmcengde Under Maflinens forflellige
Arbejdsforhold. Fsrst og fremmest vælges altsaa en Form af Saahjul, der
arbejder nøjagtigt, og for saa vidt som Hældning i Jordoverfladen har Ind-