Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Redskaber og Maskiner til Saaning af Korn og grø. 565 meget Sæd i Saarilmmet, naar der blot er saa meget, at Skeerne kunne blive fulde. Naar Skeerne ere nojagtigt forarbejdede, er Saamængden fra de enkelte Fig. 241. Saahjul temmelig ens og vel i det hele saa nær det nsjagtige, som man kan komme det. Fig. 242. Man vil let fe, paa samme Maade som ved Cellehjnlene, at Saaning op eller ned ad Bakke vil give henholdsvis mindre eller mere Udsæd end paa fladt Land, hvorfor man ogsaa her maa indrette det saaledes, at Saakassens Laag altid kan være vandret eller nær derved. Sidehældning er uden stor Indflydelse paa Skehjulenes Saamængde. Vi flulle herefter se paa de tre forstellige Arter af Saamastiner: „Bredsaamaskiner, Radsaamaskiner og Pletsaamaskiner, idet vi her ligesom ved Jordbearbejdningen begrænse os til en Beskrivelse af de typiske Fcellesegenskaber, medens de forstellige i Brug værende Mastiner skulle om- tales nærmere i „Driftslæren". 1. Bredsaamaskiner. Vi ville dele dem i 1) Maskiner til Haandkraft og 2) Maskiner til Hestekraft. Maskiner til Haandkraft benyttes næsten udelukkende til Saaning af fint Fro. De ere da gerne indrettede som Fig. 243 med Saakassen anbragt paa en Hjulbør, der kan stubbes af en Mand. Fra Hjulet trækkes Saaakselen, der ofte er forsynet med Borstehjul, bedre dog med Thornste eller et andet af de beskrevne Saahjul. Udlobsaabningerne, fra hvilke Froet falder frit ud i Luften, ere gerne dannede i Skiver af Blik, som Huller af forskellig Antal og Størrelse, der kunne drejes hen for den faste Udlsbsaabning i Saarummets Væg. Saakassens Længde (Maskinens Bredde) kan ' være indtil 12 Fod (377Omm). ^9- 243. Til Græs, Klover o. lign, egne disse Maskiner sig godt, derimod ikke til Korn, og de større Maskiner til Fro indrettes ogsaa til Heste- kraft. Det fial nævnes, at man har konstrueret en lille Centrifug alsa amaskine til at bæres af Saamanden, men Mastinen saar uregelmæssigt og benyttes derfor ikke.