Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

564 Saamngen. Medens de Saahjttl, vi til nu have omtalt, alle virke mere eller- mindre ved at skyde Sæden udad, er der to Former, Sacks Cellehjul og Cooks Skehjul, der sse Sæden op, for de stro den Ud. Sacks Cellehjnl ere Skiver, i hvis Fig. 239. Kanter Cellerne ere dannede, som man ser i Fig 239 og 240, stsrre og mindre efter den Sædart, hvortil de skulle benyttes. ' Idet Akselen gaar rundt, fyldes Cellerne med Korn fra SaarUMmet og aflevere det igen i Tragten foran. Det vil let forstaas, at jo mere Sæd der ligger i Saarummet, desto mere fyldes Cellerne, og desto stærkere saas der, og modsat med mindre syldt Saarum; for at undgaa store Svingninger i Udsædsmængden fra hvert enkelt Saahjul, aabner man derfor Skuddet, der bestemmer 91 fløbet fra Saakassen, saa meget som muligt. Naar Cellehjulene ere godt forarbejdede, vil Forflellen paa Saamængde fra Saahjul til andet ikke være stor. Drejer rnan det i Fig. 239 afbildede Tværsnit af Saakassen om Saa- akselen, hvilket, naar Kassen er fast, svarer til, at Maskinen korer op eller ned ad Bakke, vil man let kunne se, at Udsædsmængden maa blive meget forskellig efter Hæld- ningen ; Saakassen maa derfor nodvendig- vis gores selvbalan- cerende eller i hvert Fald til at omstille. Med enkelt Hjul i et Saarum vil Sidehæld- ning ingen Virkning have, men med Dobbelthjnl vil det, at Sæden ligger hsjst nedadtil i Saarummet, bevirke, at det nederste af hvert af disse saar mere end det overste. Cooks Skehjul ere Skiver, der til Fig. 240. begge Sider bære „Skeer" som i Fig. 241 og 242. Skeerne have ofte en ftørre Hulhed til den ene Side og en mindre modsat, tit Brug ved Fro af forskellig Finhed. Skeerne ose Sæden op af Saarummet, og hvad de faa med mere end til at fylde dem, falder atter af, inden de naa hen over Tragten, hvori Sæden falder. Det er derfor uden kendelig Betydning, om der er lidt eller