Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Redskaber og Maskiner til Saaning af Korn og grø. 563 Froet vil ikke mængde vil næppe let bestadiges ved dette Saahjul, men Regelmcessigheden i Udsæds- være synderlig større end ved de Thornske, naar Fjedrenes Ester- spænding ikke passes omhyggeligt. Noget beslægtet med disse Saahjul er Linz's Notvalse. Den kan nærmest beflrives som en Række af store og smaa Ringe vekselvis, siddende paa Akselen b (Fig. 237) under Saakassen. De store Ringe gaa tæt gennem denne, medens Aabningerne over de stnaa Ringe begrænses ved Skuddene e, der over hele Mastinens Bredde knnne hæves eller sænkes paa een Gang og saaledes stilles til nogenlunde ens Aabning for alle Noterne ved de smaa Ringe. Herved bestemmes i det væsentligste Udsædsmcengden for en bestemt Hastighed af Saavalsen, men til yderligere Regulering sidder der paa Akselen c en Række Skiver forsynede med Gummiringe, Fig. 237. der gribe ind i Noterne. Saamcengden er uafhængig af Maskinens Hældning, og Regelmcessigheden for de enkelte Udlobs Vedkommende vil næppe lade noget tilbage at onske. Endnu have vi det Under Navnet „Superior" her bekendte Saasystem af amerikansk Oprindelse, der væsentligt hviler paa samme Principper som de foregaaende. Fig. 238 viser Tanken deri. En hul Cylinder er ved en lodret Skillevæg delt i to Ulige store Rinn, til Udsaaning af forstellig Stsrrelse af Fro. Indvendig paa Cylinderringen sidde fremspringende Fig. 238. Ribber, der bringe Sæden med, naar Cylinderen drejes. Som Billedet viser, sidder Cylinderen i et lille stobt Saarnm, der paa denne Maade deles i to,' af hvilke ethvert, naar det ikke benyttes, kan lUkkes med et Skud. Ved nøjagtig Forarbejdning ville de forflellige Saahjul stadig udstro meget nær ens Sædmængde, og tfølge Princippet skal hverken Hældning paa langs eller paa tværs af Maskinen forandre Saamcengden.