Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

562 Saaningen. En af de ældste Former for Saahjnl er Kranse af Borster anbragte paa Saaakselen (Fig. 234); idet Akselen drejes rundt i Sæden, hænger en Del deraf fast i Borsterne og flipper fsrst disse ved Udstrsmningsaabmngen; Fig. 234. Mg. 235. men hvor meget der hænger ved, og hvor meget der falder af, er saa til- fældigt, at man ikke ved stadigt Arbejde kan gøre Regning paa en ensartet Udsæd og da særligt ikke for den ene Bsrste sammenlignet med den anden. Denne Indretning er derfor ikke meget benyttet mere, da man maa lægge stor Vægt paa dette Punkt. Det Thorn ske S a ahjul er en Art Cellehjrrl, idet Cellerne fremkomme ved, ot en neddrejet Valse er besat med noget skruevmidne Ribber, som Fig. 235 viser det. Saahjulet begrænses opad og paa Siderne af Saarummets Vægge, forneden af en fjedrende Klap, der danner Bunden i den Rende, ad hvilken Hjnlet skyder Sæden nd. Idet Bunden kan fjedre, vil Froet ikke saa let blive maset mellem denne og Saahjulet, og hertil bidrager ogsaa Ribbernes skruevundne Form, men man vil Paa den anden Side let indse, at Udsædsmængden for hvert Hjul er ikke lidet afhængig af den til- svarende Fjeders Spænding, saa at de forskellige Hjul ikke ville afgive samme Mængde i samme Tid. Vel forarbejdede staa de Thornske Saahjill dog betydeligt over Borsterne. Det saakaldte Saxonia- Saahjul (Fig. 236) er en dEndring af det Thornske. En Mangel ved det Thornske, som særlig er folelig ved Radsaaning, er, at Saamcengden forandres stærkt, saa snart Maskinen g aar op eller ned ad Bakke; dette Forhold er forbedret ved Saxoniahjnlet, idet Blindpladens Kant a (Fig. 236) er fort hojere op. Fjederen er til at spænde efter, naar den slappes. Saahjulet har ikke Celler, men paa Valsen sidde Knaster, omtrent saa hoje og brede som et Frokorn er langt, i afvekslende Rækker.