Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

< ! MMMM ’A, v C* ' ■ Redskaber og Maskiner til Saaning af Korn og §rø. Obi B. Redskaber og Mafliner til Saaning af Korn og Fro. Ved Ingeniør, Cand. polyt. H. F. K. Dencker. Enhver af de tre Fremgangsmaader, Bredsaaning, Radsaaning og Plet- saaning, kan bringes i Anvendelse ved Haandsaaning eller ved Maskin- saaning. a. Haandsaaningen anvendes fortrinsvis til Bredsaaning og en Del til Pletsaaning, derimod saa at sige ikke til Radsaaning i LandbrUget. Ved Pletsaaningen er det nodvendigt at afmærke Ageren paa langs og paa tværs eller, hvor der saas paa Kamme, tværs paa disse for at faa Saahullerne i samme indbyrdes Afstand. Hertil anvendes enten særlige Red- staber, Dippelmaskiner, eller et saadant af de daglige Nedflaber (Skrcelleplov, Radrenser m. ft), som efter Forholdene synes særligt egnet dertil. Man har Dippelapparater til Froets Afmaaling for hvert Saahul, men almindeligt lægges det Umiddelbart med Fingrene. Bredsaaningen kan, hvad den regelmæssige Fordeling af Seeden over Arealet angaar, udfores til omtrent samme Fuldkommenhed ved Haanden som med Mafline, men den kræver en saa ovet Saamand, som man nutildags sjældnere finder, og særligt, naar man fastholder Fordringen om en bestemt Udsædsmængde pr. Td. Land. Af Maaden, hvorpaa Haandsaaningen foregaar, flat her ikke gives nogen Bestridelse; thi hverken den, der kan saa, eller den, der ikke kan, vil kunne lære noget deraf; det er en fuldstændig Haandelagssag, udforlig af nogle, af andre ikke, og den kræver dertil en ikke ringe Dvelse i at afpasse Saamcrngden, at udnytte Vind- og Terrainforhold paa bedste Maade o. s. v. ovet Saamand kan bredsaa omtrent 6 a 10 Tdr. Land paa en Dag. b. Maskinsaaning. Naar Saaningen skal foregaa ved Mastine, er det nodvendigt at have en Beholder til Sæden — Saakassen — der rækker over saa stor en Bredde, som Maflinen stal kunne tilsaa mider eet, og etSaaapparat — Saaakselen med Saahjnlene — der kan erstatte Haanden ved Sædens Udstroning. I Almindelighed tage Saahjulene ikke Sæden lige fra Saakassen, men fra Saarn mm ene, der stadig efterfyldes ved Tillob fra Saakassen. Sæden, der ndstrss af SaahjUlene, falder som Regel ikke fra disse frit ud i Lilften, men ledes — paa forskellig Maade, som vi sknlle se — til Jorden saaledes, at den der fordeles, som man onster det. Om Saakassen stal blot i Almindelighed bemærkes, at den maa være saa rummelig som muligt og dog let bygget, med tilstrækkelig stejle Vægge til, at Sæden af sig selv "kan lobe til Saarummene, bekvem at fylde og let at tømme og rense. Saahjnlenes Indretning og Virkemaade er naturligvis det, der har störst Betydning for Samlingens tilfredsstillende Udforelse, og vi flulle derfor beskrive og bedsmme de almindeligste af disse. Landmandsbogen. II.