Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Redskaber og Maskiner til Saauing af Korn og Frp. 571 at en saadan Anvisning kun kan være vejledende, men ikke nøjagtigt passende for ethvert Forhold — den maa saa fra Fabrikkens Side være udfort selv med störst mulig Omhu. Selv det samme Korn eller Fro kan jo nemlig have noget forskellig Form og Størrelse efter Varietet, Kvalitet, Torhedsgrad o. s. v., og dette vil ikke være uden Indflydelse paa Saamængden. Man bor derfor altid afprove Maftinen efter at have anbragt de Hjul, som Anvis- ningen lyder paa, idet man klodser den op, saa at Korehjulene ere fri, lægger et Sejl under til at opsamle Sæden og fylder Saakassen. Vil man nu prove Udscedsmcengden for 2 Skpr. Land s. Eks., drejer man det Korehjul, der trækker Saaakselen, saa mange Gange, som svarer til dette Areal, beregnet af Mastinens Bredde og Hjulets Omkreds, og med en Hastighed, der saa nær som muligt svarer til Korehastigheden. Den Paa Sejlet opsamlede Mængde Sæd maales eller vejes efter Omstændighederne, og man beholder, forøger eller formindsker Saa- akselens Hastighed, eftersom Mængden passer, er for lille eller for stor. Den Hastighed, hvormed Hjulet drejes, kan afpasses efter, at der til 1 Omdrejning bruges 1 Sekund for hver Fod, Hjulet maaler over Midten; er saaledes Hjulets Tvcermaal(Diaineter) 4 Fod, bruges der 4 Sekunder til en Omdrejning, gores altsaa 15 Omdrej- ninger i Minutten; er Tvcermaal B1/^ Fod bruges 3% Sekund til en Omdrej- ning, svarende til ea. 17 Omdrejninger i en Minut og saa fremdeles. Da flere af Saahjulene udsaa forstellig Mængde, eftersom Hastigheden er stor eller lille, bor dette Forhold iagttages. (Som Eksempel paa en saadan Kontrolundersogelse sone ovenfor nævnt, for et Areal af 2 Skpr. Land, ville vi antage, at Maskinens Bredde er 12 Fod, og at Hjulets Omkreds med et Baand er maalt til 9% Fod; multiplicere vi disse to Tal, faas 114, og divideres dette i 14000, faas omtrent 123 Omdrejninger at gore med Korehjulet, for at det kan svare til, at Maskinen har kort hen over det nævnte Areal). Selv om man nu har sikret sig, at Maskinen saar rigtigt efter denne Prove, bor den dog altid efterses, naar man begynder Arbejdet i Marken, ved at man fylder i Saa- kassen til s. Eks. 3 Skpr. Land og maaler det tilsaaede Areal, naar Kassen er tomt. Udscedsmcengden kan nemlig paavirkes saavel af de gentagne Rystelser, som Arbejdet i Marken mebfører, som af, at Korehjulene altid kunne glide noget paa Jorden. Fyldigst ses dette naturligvis paa Pletsaaningsmaflinerne, der ofte give en kendelig anden Afstand i Marken end ben, hvortil de ere provede eller beregnede hjemme. Til Saamaflinerne maa endnu henregnes Maskiner til Lægning af Kartofler. I en lang Aarrcekke har et stort Antal Opfindere arbejdet paa at finde en god og hensigtsmæssig Losning af denne Opgave, men hidtil uden et helt tilfredsstillende Re- sultat. Kartoflernes, selv efter en Sortering, altid noget afvigende Størrelse og Form, deres temmelig store Vægt, den store Saadybde og Vanskeligheden ved at faa Kartoffelen til at blive liggende paa det Sted i Furen, hvor den falder fra Maskinen, stille store Fordringer til Maskinens Konstruktion, Soliditet og Størrelse — og til Trækkraften. Vi stulle derfor ikke omtale disse Maskiner nærmere.