Kapitel IX.
Landbrugsplanternes Fjender af Planke- og Dyreriget.
A. Ukrudtsplanter.
Ved Lektor E. Rostrup.
Den store Mængde Ukrudtsplanter paa vore Marker cr en Plet paa
bort Landbrug og vækker med Rette fremmedes Forbavselse, da dette Forhold
ikke harmonerer med den Hojde, paa hvilken vort Landbrug ellers staar i saa
mange Henseender. Ved Ukrudt forstaar man alle de paa dyrket Areal op.
trædende Planter, som man ikke tilsigter at have der; hvad der det ene Aar
er Kultnrplante, kan derfor godt det næste Aar være Ukrudt paa samme
Mark; Fioringræs og Eng-Rapgræs ere saaledes gode Foderplanter i Græs-
marken, men de optræde derefter let som „langt Græs" i Sæden, hvorfor
de kun bor dyrkes paa varige Græsgange. Det er dog et forholdsvis ringe
Antal af de paa Marken vildtvoksende Planter, der kunne betragtes som
„fladeligt Ukrudt", og det er knn saadant, som i det folgende stal behandles.
Mange af disse Ukrudtsplanter, og dette gælder især de en- og toaarige,
dyrkes i Virkeligheden, om end uforsætlig, af Landmanden, der aarlig ndsaar
Ukrlldtssroet i store Mængder sammen med det ufuldstændig rensede Korn-, Græs-
og Klsverfro, ligesom ogsaa hele den Behandling, Jorden faar for Avls-
planternes Skyld, saavel som Tidspmiktet for Udsæden og Jordbearbejdelsen
er den gnnstigste for mange af UkrUdtsplanterne. Med fremmed Handelsfro
indfores aarlig en Mængde Ukrudtsfrs, der spredes paa vore Marker, hvor
vi derfor ofte træffe Vækster, der ikke have hjemme hos os, men stamme fra
sydligere europæiske Lande eller fra Amerika, saa at de ofte kllnne tjene som
Bestemmelsesmiddel for Kulturfrsets Herkomst. Nogle af dem naa ikke at
sætte modent Fro og forsvinde derfor hurtigt igen, andre have forskellige