Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Kapitel IX. Landbrugsplanternes Fjender af Planke- og Dyreriget. A. Ukrudtsplanter. Ved Lektor E. Rostrup. Den store Mængde Ukrudtsplanter paa vore Marker cr en Plet paa bort Landbrug og vækker med Rette fremmedes Forbavselse, da dette Forhold ikke harmonerer med den Hojde, paa hvilken vort Landbrug ellers staar i saa mange Henseender. Ved Ukrudt forstaar man alle de paa dyrket Areal op. trædende Planter, som man ikke tilsigter at have der; hvad der det ene Aar er Kultnrplante, kan derfor godt det næste Aar være Ukrudt paa samme Mark; Fioringræs og Eng-Rapgræs ere saaledes gode Foderplanter i Græs- marken, men de optræde derefter let som „langt Græs" i Sæden, hvorfor de kun bor dyrkes paa varige Græsgange. Det er dog et forholdsvis ringe Antal af de paa Marken vildtvoksende Planter, der kunne betragtes som „fladeligt Ukrudt", og det er knn saadant, som i det folgende stal behandles. Mange af disse Ukrudtsplanter, og dette gælder især de en- og toaarige, dyrkes i Virkeligheden, om end uforsætlig, af Landmanden, der aarlig ndsaar Ukrlldtssroet i store Mængder sammen med det ufuldstændig rensede Korn-, Græs- og Klsverfro, ligesom ogsaa hele den Behandling, Jorden faar for Avls- planternes Skyld, saavel som Tidspmiktet for Udsæden og Jordbearbejdelsen er den gnnstigste for mange af UkrUdtsplanterne. Med fremmed Handelsfro indfores aarlig en Mængde Ukrudtsfrs, der spredes paa vore Marker, hvor vi derfor ofte træffe Vækster, der ikke have hjemme hos os, men stamme fra sydligere europæiske Lande eller fra Amerika, saa at de ofte kllnne tjene som Bestemmelsesmiddel for Kulturfrsets Herkomst. Nogle af dem naa ikke at sætte modent Fro og forsvinde derfor hurtigt igen, andre have forskellige