Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Ukrudtsplanter. 573 Vanskeligheder ved at vedligeholde og Udbrede sig, men enkelte af disse ind- forte UkrUdtsplanter blive dog til en varig Plage, om de end ikke hore til de mest ondartede. De fleste særlig stadelige Ukrudtsplanter have gammel Borgerret her i Landet, om de end for stsrste Delen i tidligere Tider ere indfsrte hos os, som Ledsagere af de dyrkede Vækster. De forskellige Arter af Ukrudtsplanter kræve saa forskellige Betingelser for deres Trivsel, at man maa kende deres Udvikling og Livsforhold for Paa rette Maade at modarbejde dem. Meget.væsentlig Forstel er der i saa Hen- seende mellem de to Hovedgrupper, som kunne kaldes Froukrndt og Rod- ukrudt. Man kan i Almindelighed sige, at Fremkrudtet fortrinsvis er frem- herskende paa lettere, muldholdig og stærkt godet Jord og her navnlig om Foraaret oftere faar Overhaand over Sæden, medens den svære og fugtige Jord særlig er plaget af Rodukrudt, som her er vansteligere at faa Bugt med. Medens de nedenfor nærmere omtalte Ukrudtsplanter optræde saa at sige i alle Landets Egne, gives der adstillige, der alene holde sig til en enkelt Provins eller Egn. Saaledes træffes en Række, især enaarige Ukrudtsplanter, meget hyppig i Markerne paa de sydlige Øer, nledens de slet ikke forekomme eller dog ere meget sjældne og ustadelige i andre Egne; af saadanne kan eksempelvis nævnes: Ager-Rævehale, Tandbægeret Vaarsalat, Kartebolle, Spydbladet Torskemund, Ager-Rannnkel, Korn-Ridderspore. I enkelte Egne optræde visse, paa Grund af deres @ tørret je skadelige Ukrudtsplanter, medens de ellers i det hele ere temmelig betydningslsse, saaledes: Skræppe, Bilrre, Bynke, Stor Knopurt, Cikorie, Ensidig Klokke, Kongelys, Skvalderkaal, Pasti- nak. Som en Ukrudtsplante med lokal Udbredelse maa nævnes Korn-Valmue (Papaver Rhoeas), med store pragtfulde, skarlagenrsde Blomster; den er t. Eks. et meget besværligt Ukrudt paa Marker omkring Nyborg, hvor hele Strækninger farves rsde af denne Plante i Blomstringstiden; et Par mindre Valmue-Arter ere Udbredte overalt, især i Vintersæden, men ere uden videre Betydning som Ukrndt. I. Gn- og toaarige Ukrudtsplanter paa dyrket Mark (Frøukrudt). Det overvejende Antal af Ukrudtsplanter horer til denne Gruppe; men mange af dem ere saa smaa og Ubetydelige, at de krm gøre nogen kendelig Fortræd paa Steder, hvor de i enkelte Aar, der særlig begunstige deres Fremkomst, optræde i Usædvanlig Mængde. Til smaa Ukrudtsplanter, der forekomme overalt paa dyrket Jord, hsre f. Eks. mange Arter ALren- pris (Veronica) og Storkenæb (Geranium), endvidere Brandbæger (Senecio), Stenfro (Lithospermum), Arve (Anagallis), Tvetand (Lamium), Hanekro (Galeopsis), Vortemælk (Euphorbia), Pengemt (Thlaspi), Stifmoderblomst (Viola tricolor), Fnglegræs (Stellaria media), Hsnsetarm (Cerastium