Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
574
Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dvreriget.
vulgatum), Spergel (Spergula arvensis). Paa stcerkt gsdet Jord
omkring Byer optræde især Melde, Gaasefod og Almindelig Svinemælk.
Det er Umuligt at drage en siarp Grænse mellem en- og toaarige Planter.
Fælles for dem er, at de kun formere sig ved Frs, og at de kun blomstre
og sætte Frs een Gang. Nogle ere Udpræget toaarige, saa at de den forste
Sommer kun danne en Bladroset og næste Aar styde Stængel, saasom Lancet-
bladet Tidsel, Kongelys, Slangehoved og Almindelig Hejre; men de fleste
kunne Under forflellige Forhold optræde snart som enaarige, snart som toaarige
Planter.
Af Froukrudt ere nogle Arter knyttede til en bestemt Slags Sæd; saa-
ledes optræder en hel Række Ukrudtsplanter alene i Hsrsæd og indfsres aarlig
med fremmed Horfrs. En Del enaarige Ukrudtsplanter optræde alene i
Vaarscrd, fordi de ikke knnne overvintre; flere toaarige Arter have fortrinsvis
hjemme i Vintersæden, hvor de kunne fuldende hele deres Udvikling, medens
andre toaarige Planter, for saa vidt de ere spirede i Vaarsceden, forst udvikle
sig det folgende Aar i Græsmarken, f. Eks. Lancetbladet Tidsel.
a. I alle Slags Swd
optræde folgende en- og toaarige Ukrudtsplanter:
Pileurt eller Skedeknæ (Polygonum) horer til Syrefamilien; flere Arter ere meget
almindelige, om end ikke særlig farlige Ukrudtsplanter. Værst er Blegbladet P.
(P. lapathifolimn) med lancetformede, graagronne Blade, der ligne Pileblade, blegrøde eller
hvidlige Blomster i Aks og sorte, glinsende, noget sammentrykte Nodder. Den optræder
i størst Mængde paa side Steder i Marken, hvor Jordbunden er sur, og hvor den har
lettest ved at tage Magten fra Avlsplanterne, især Vaarsceden. For at undgaa den rige
Frokastning paa saadanne Steder, maa man afhugge disse Pletter paa et tidligt Tids-
punkt, da meget Fro allerede niodnes og salder af, medens mange Aks endnu ere i
Blomstring.
Snerle -P. (P. Convolvulus) har en slyngende Stængel, trekantet-hjerteformede Blade
og trekantede Nodder; den optræder i alle Slags Sæd, hvis Straa den ranker sig op ad
og trækker ned. Vej-P. (P. aviculare) findes overalt paa Marker, men paa Grund af
sin lave Vækst og sine smaa Blade gør den mindre Skade i Sæden.
Kornblomst eller Blaaklinte (Centaurea Cyanus). (Se kolor. Tavle Fig. 5). Dell hører
ligesom de tre folgende til Kurvblomsternes Familie og til de mest bekendte Ukrudts-
planter. Forhen optraadte den alene i Vintersæden, altsaa som toaarig, men i nyere Tid
træffes den ogsaa hyppig i Mængde i Vaarsced som enaarig Plante, ester at man har
begyndt paa den tidligere Udsæd om Foraaret, og den gør her langt storre Skade end i
Vintersæden, som hurtig vokser den over Hovedet, medens den i Vaarsceden faar Lejlighed
til at grene sig stærkere og blive kraftigere. Foruden de almindelige Midler mod alt
Ukrudt skal her nævnes, at paa Steder, hvor Kornblomster vise sig i større Mængde og
have spredt deres Fro over Marken, bor Jorden harves, straks efter at Sæden er fjernet;
Froet vil da spire, og de fremkomne Planter odelcegges ved Vinterplojningen.
Lancetbladet Tidsel (Cirsium lanceolatum). Paa Grund af dens udpræget toaarige
Udvikling optræder den sjælden i Kornmarken, men iscer i forste Aars Græsmark. Det er
ikke ved sin Mængde, men ved sin Størrelse og sine grove, stikkende Torne, at den gor