Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
574 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dvreriget. vulgatum), Spergel (Spergula arvensis). Paa stcerkt gsdet Jord omkring Byer optræde især Melde, Gaasefod og Almindelig Svinemælk. Det er Umuligt at drage en siarp Grænse mellem en- og toaarige Planter. Fælles for dem er, at de kun formere sig ved Frs, og at de kun blomstre og sætte Frs een Gang. Nogle ere Udpræget toaarige, saa at de den forste Sommer kun danne en Bladroset og næste Aar styde Stængel, saasom Lancet- bladet Tidsel, Kongelys, Slangehoved og Almindelig Hejre; men de fleste kunne Under forflellige Forhold optræde snart som enaarige, snart som toaarige Planter. Af Froukrudt ere nogle Arter knyttede til en bestemt Slags Sæd; saa- ledes optræder en hel Række Ukrudtsplanter alene i Hsrsæd og indfsres aarlig med fremmed Horfrs. En Del enaarige Ukrudtsplanter optræde alene i Vaarscrd, fordi de ikke knnne overvintre; flere toaarige Arter have fortrinsvis hjemme i Vintersæden, hvor de kunne fuldende hele deres Udvikling, medens andre toaarige Planter, for saa vidt de ere spirede i Vaarsceden, forst udvikle sig det folgende Aar i Græsmarken, f. Eks. Lancetbladet Tidsel. a. I alle Slags Swd optræde folgende en- og toaarige Ukrudtsplanter: Pileurt eller Skedeknæ (Polygonum) horer til Syrefamilien; flere Arter ere meget almindelige, om end ikke særlig farlige Ukrudtsplanter. Værst er Blegbladet P. (P. lapathifolimn) med lancetformede, graagronne Blade, der ligne Pileblade, blegrøde eller hvidlige Blomster i Aks og sorte, glinsende, noget sammentrykte Nodder. Den optræder i størst Mængde paa side Steder i Marken, hvor Jordbunden er sur, og hvor den har lettest ved at tage Magten fra Avlsplanterne, især Vaarsceden. For at undgaa den rige Frokastning paa saadanne Steder, maa man afhugge disse Pletter paa et tidligt Tids- punkt, da meget Fro allerede niodnes og salder af, medens mange Aks endnu ere i Blomstring. Snerle -P. (P. Convolvulus) har en slyngende Stængel, trekantet-hjerteformede Blade og trekantede Nodder; den optræder i alle Slags Sæd, hvis Straa den ranker sig op ad og trækker ned. Vej-P. (P. aviculare) findes overalt paa Marker, men paa Grund af sin lave Vækst og sine smaa Blade gør den mindre Skade i Sæden. Kornblomst eller Blaaklinte (Centaurea Cyanus). (Se kolor. Tavle Fig. 5). Dell hører ligesom de tre folgende til Kurvblomsternes Familie og til de mest bekendte Ukrudts- planter. Forhen optraadte den alene i Vintersæden, altsaa som toaarig, men i nyere Tid træffes den ogsaa hyppig i Mængde i Vaarsced som enaarig Plante, ester at man har begyndt paa den tidligere Udsæd om Foraaret, og den gør her langt storre Skade end i Vintersæden, som hurtig vokser den over Hovedet, medens den i Vaarsceden faar Lejlighed til at grene sig stærkere og blive kraftigere. Foruden de almindelige Midler mod alt Ukrudt skal her nævnes, at paa Steder, hvor Kornblomster vise sig i større Mængde og have spredt deres Fro over Marken, bor Jorden harves, straks efter at Sæden er fjernet; Froet vil da spire, og de fremkomne Planter odelcegges ved Vinterplojningen. Lancetbladet Tidsel (Cirsium lanceolatum). Paa Grund af dens udpræget toaarige Udvikling optræder den sjælden i Kornmarken, men iscer i forste Aars Græsmark. Det er ikke ved sin Mængde, men ved sin Størrelse og sine grove, stikkende Torne, at den gor