Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
576
Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget.
med Hageborster, hvad der tjener til dens Udbredelse. Den er ofte et ret besværligt
Ukrudt i alle Slags Seed paa god muldrig Jord og vanskelig at udrydde.
Gulerod (Bauens Carota). Den vildtvoksende Gulerod er en vel bekendt, hyppig
og skadelig Ukrudtsplante, især i Grces- og Klovermarker. Den afviger væsentligst fra
den dyrkede Form ved sine tynde og seje Rodder. Fra Vejrande breder den sig ved
Hjælp af Froet, men ofte findes den udbredt over hele Marken, hidrorende fra urent
Kloverfro, og da den vrages af Kreaturer, bliver den mere og mere fremtrædende i Lobet
af Sommeren. Den bor ashugges need en Le i forste Aars Kløvermark, for den sætter
Frugt.
b. I Vintcrslrdcn
træffes især folgende en- og toaarige Ukrudtsplanter:
Almindelig Hejre (Bromus secalinus) er et fra gammel Tid berygtet Ugræs i
Vintersæden, især i Rugen. Den er imidlertid langtfra saa hyppig nu, og den har derfor
ikke den Betydning som forhen, hvilket hidrører fra, at man med de bedre Rensemaskiner
er i Stand til at befri ikke alene Hveden, men ogsaa Rugen for denne Indblanding i
Saakornet. Som et toaarigt Græs kommer den ikke til fuld Udvikling i Vaarsceden og
træffes derfor sjælden her.
Laulfstakket Hvene (Agrostis spica venti) udmærker sig ved sin store, luftige Top
med meget tynde Grene og lange, haarfine Stakke paa Blomsterne. Den er et temmelig
almindeligt Ugræs i Vintersæden, især i Rugen paa lettere Jorder, men den træffes
ogsaa hist og her i Vaarsæden.
Klinte (Agrostemma Githago) [fe kolor. Tavle Mg. 12] horer til de mest bekendte
Ukrudtsplanter i Sæden. Som en hos os normalt toaarig Plante optræder den næsten
alene i Vintersæden, idet ben sjælden faar Lejlighed til at modnes i den kortere Tid,
Vaarsæden bruger til sin Udvikling; i Vestjylland træffes den dog i Havremarken, hvori
den synes at være overfort med indblandede Vikker. Det bedste Middel mod den er en
skarp Rensning, bedst ved Kastning eller Triorer, af det til Udsæd bestemte Korn, og for
saa vidt denne ikke forslaar, maa man foretage en Lugning paa Marken, i alt Fald as
det til Saakorn besteinte Stykke. Froet har giftige Egenskaber, hvad der er en forøget
Grund til at soge Marken befriet for Klinte.
c. I Vaarslrden
optræde folgende enaarige Ukrudtsplanter:
Giftig Rajgræs (Lolium temulentum) er kendelig ved sit ranke, stive, ru Straa,
fine langstakkede Smaaaks og saa Blade. Den har forhen været hyppigere i Vaarsæden; nu
træffes den i störst Mængde mellem Graa Havre i Jyllands magreste Egne. Skarp
Rensning af Udsæden er det sikreste Middel til at blive dette Ugræs kvit. Med dens
formentlige giftige Egenskaber har det vist ikke stort at sige; sandsynligvis hidrorer denne
Angivelse fra en Forveksling med Meldrojer.
Gul Okseeje (Chrysanthemum segetum) sse kolor. Tavle Fig. 2] horer til Kurv-
blomsternes Fanrilie. Den har i tidligere Tid været anset for en af de allerfarligste
Ukrudtsplanter, hvorom ogsaa vidner dens nrest bekendte Navn „Onde Urter". I nyere
Tid er dens Betydning bleven temmelig ringe, om den end af og til under gunstige
Forhold kan optræde i storre Mængde, især i Ærtemarker. Et forandret Sædskifte og
den stærkere Behandling, Jorden nu faar, ere vistnok Hovedgrundene til dens Aftagen.
Kiddike (Raphanus Raphanistrum) sse kolor. Tavle Fig. 9). Denne og de to
folgende, ligeledes til Korsblomsternes Familie horende gulblvmstrede Planter gør Land-