Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Ukrudtsplanter. 01 I manden sædvanlig ingen Forskel paa, og de gaa alle tre under et Fcellesnavn, som i nogle Egne er „Kiddike", i andre „Agerkaal". Den egentlige Kiddike er kendelig ved sine lidt større og blegere gule Kroner samt ved sine perlesnorformede Skulper, der ved Moden- heden deles paa tværs, og hvis enkelte Led, de saakaldte „Knopper" ere vanskeligere at faa renset fra Kornet end de smaa runde Frø hos de to andre Arter. Kiddiken er den mindst farlige af dem, da den sjælden optræder i saa stor Mængde. Den er hyppigst i de magrere Egne af Jylland. Agerkaal (Brassica campestris) [fe kolor. Tavle Fig. 10] er lettest kendelig fra de to beslægtede ved sine blaaduggede, glatte, hjerteformede Blade, som omfatte Stængelen med deres Grund. Den træffes især paa let sandmuldet Jord og er et hyppigt Ukrudt i nogle Egne, medens den ganske mangler i andre. Dens Forhold som Ukrudt er i det væsentlige som den folgendes. Ager-Sennep (Sinapis arvensis) [fe kolor. Tavle Fig. 11] udstiller sig fra Ager- kaal ved sin grønne Farve, sine stivhaarede Stængler og Blade, som ikke ere omfattellde. Den er ben mest udbredte og i störst Mængde optrædende af disse tre hverandre lignende Arter, især i de frugtbareste Egne, hvor den alt for mange Steder farver Vaarscrdsmarkerne gule i Forsommeren. — Froene af disse Ukrudtsplanter synes at kunne henligge Aar- reekker i Jorden uden at tabe Spireevnen; det gælder derfor ikke alene om at undlade at saa dem tillige med Kornet, men ogsaa ved hensigtsmæssig Behandling af Jorden, blandt andet ved at anvende Skrælploven i Stubmarken, at bringe de dybere liggende Fro op til Overfladen for at faa dem til at spire og derefter at dræbe de unge Planter ved en ny Bearbejdning af Jorden. II. Fleraarige Ukrudtsplanter paa dyrket Mark. ©fønt Antallet af disse staar tilbage for de en- og toaarige Ukrudts- planter, ere de dog af fuld saa stor okonomifl Betydning, idet flere af dem hore til de mest skadelige, som det tilmed har særlige Vansteligheder at faa Bugt med, paa Grund af de ofte vidt og bredt krybende, sejlivede Rodstokke og Rodder. Hos Rodknce, Ager-Tidsel, Ager-Svinemælk og Snerle ere selve Rsdderne knopbærende, medens det hos de øvrige alene er den underjordiste Stængeldel, Rodstokken, som skyder Knopper; i begge Tilfælde vil den mindste lssrevne Stump af den knopflydende Del være tilstrækkelig til Formeringen. De fleraarige Ukrudtsplanter hore naturligt til to Grupper, der for- holde sig væsentligt forstelligt, idet den ene Grnppe har krybende, ofte meget vidt udbredte Underjordiste Dele, med andre Ord har stor Vandringsevne, medens den anden Gruppe har en kort, ugrenet eller lidet grenet Rodstok, med andre Ord en ringe Vandringsevne. Denne sidste Gruppe staar i Öko- nomist Betydning langt tilbage for den forste, og da de herhen horende Planters Evne til at brede sig over Marken væsentlig beror paa Frs- formering, kan man ogsaa henregne disse Planter sammen med de en- og toaarige til FrsUkrndt. a. Med ftor Vandringsetme (Rodukrudt). Ager-Padderokke (Equisetum arvense) sse kolor. Tavle Fig. 1] horer til de blomster- lose Planter eller Sporeplanter. Tidlig om Foraaret udsender Rodstokken de blege, brun« Landmandsbogen II.