Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

582 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. b. Halvsnyltere eller Rodsnyltere. De hos os paa dyrket Mark og paa Enge optrædende Rodsnyltere hore alle til samme Gruppe af Mafleblomsternes Familie. Paa Marken have de forhen spillet en langt stsrre Rolle som Ukrudt end nu, paa GrUnd af bedre Behandling af Jorden og bedre Rensning af Sædefroet. De her forekommende Arter ere: Ager-Kohvede (Melampyrum arvense), som især er let kendelig ved sine smukke, rode Dækblade i Akset, træffes hist og her i Sæden i Landets sydlige Egne. Skjaller (Khinanthus) kaldes ogsag „Ras" og „Skrad", hidrorende fra den raslende eller skrattende Lyd, de modne Planter frembringe ved Berøring. Det er nutildags saa at sige alene paa Engene, at ben gor Fortræd, dels ved at optage Pladsen for Foderurter, men især ved at udsuge Græssernes Rodder. Paa samme Maade gor vgsaa Rodtop (Odontites) megen Skade, især paa Engene. Disse Rodsnyltere udryddes bedst ved flere Aar i Træk at afhugge Græsset, for de have modnet deres Fro. IV. Engukrudt. Alle de paa Engene optrædende UkrUdtsplanter ere, med Undtagelse af de ovennævnte Rodsnyltere, fleraarige. De paa en Eng fremherstende Ukrudts- planter ere forstellige, ikke alene eftersom det er en Ferskvands- eller en Salt- vandseng, men de ere ogsaa afhængige af, om det er en mere eller mindre torveholdig, leret eller sandet EngbUnd, om Engen staar under Vand om Vinteren, om Granden er kilderig, eller der findes stillestaaende, surt Grund- vand. Mos paa Engene er Tegn paa mager Jordbund, der fremfor alt trænger til Jordforbedring; Siv og Dynd-Padderokke antyde en vaad, kold og leret Undergrund; Kær-Padderokke optræder især paa kilderig Grund; Stargræs bliver navnlig fremherstende, hvor der findes stillestaaende Grundvand; Kabeleje optræder iscer paa de endnu langt hen i Foraaret oversvsmmede Enge. a. Paa Ferskvandsenge. Padderokke (Equisetum). Til denne Slægt hore to almindeligt forekommende Arter paa vaade Enge, nemlig Dynd-P. (E. limosum), der dog fortrinsvis vokser i selve Vandet, og som flere Steder anvendes til og anses for et godt Foder for Kvæg, baade som Grønfoder og Ho, medens Kær-P. (E. palustre), der bl. a. adflilles fra hin ved, at Stængelen indvendig er delt i flere lige store Rum og især optræder ved Kildevæld, anses for skadelig for Kvæget, iscer før det er blevet vænnet til samme. Blaatop (Enodium coeruleum) optræder paa torveholdige Enge, især i stor Mængde paa Hedemoser i Jylland. Den er temmelig værdilos som Fodergrces, men naar den oste angives som skadelig for Kvæget, hidrører det rimeligvis fra de i dens Top ofte i over- ordentlig Mængde forekommende Meldrøjer, der hyppig angribe alle Eksemplarer af Blaatop paa samme Eng; Toppen bor i saa Fald hugges af, for Kvæget kommer paa Engen. Mosebuuke (Aira cæspitosa) er lige saa slet som Fodergrces; den gor især Skade ved at danne Tuer, der gøre Engene ujævne. Den optræder især paa de mindre vaade Enge og er hyppig paa jydfie Kcerjorder.