Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

ukrudtsplanter. 581 Vandgrenet Ranunkel (Ranunculus repens) [fe kolor. Tavle Fig. udmærker sig ved, at dens krybende Udlobere ere overjordiste. Den udbreder sig dels ved disse,, dels ved Fro, med hvilket Kloverfroet ofte er stærkt forurenet. Den gor Fortræd baade t den unge Vaarscrd, som den undertrykker, og i Græsmarken, især Paa lavt beliggende Agre. b. Med ringe Vandringsevne. Lancetbladet Vejbred (Plantago lanceolata). Bladene ere samlede ved Roden, og de kvarterhoje Skafter bære hvert et tort, morkebrunt Aks; Froene ere brune, aflange, rned en Længdefure. Den er et overmande hyppigt Ukrudt i Kløvermarken, hvor den stadrg udsaas med slet renset Kloverfro, af hvilket det hjemmeavlede ofte indeholder en utilladelig .Ncriigde benne Gruppe med ringe Vandringsevne horende Ukrudtsplanter skal endnu blandt de hyppigste nævnes: Kruset Skræppe, Graa Bynke, Stor Knopurt, Cikorie, Løvetand, Hvid Okseoje, Hvid Pragtstjerne. De til denne Gruppe horende Plaliter vil man lettest befri Marken for, naar der ikke er alt for mange af dem, ved Lugning efter en Bundregn. III. SnrMnde Ukrudtsplanter. Af disse haves hos os kun faa Arter. De kunne henfsres til to Grupper, eftersom de ere ægte Snyltere, der alene nære sig af den Værtplante, de vokse paa, Helsnyltere, eller de ere Halvsnyltere, der have Rodder i Jord- bunden, hvorfra de drage en Del af deres Næring, men som tillige ved Hjælp as Sugevorter paa Rsdderne hæste sig til andre Planters Rødder, fra hvilke de" hente en Del af deres Næring. Disse Rodsnyltere ere en- aarige og forsynede med Bladgrsnt, medens de ovennævnte Helsnyltere mangle den grønne Farve. a. Helsnyltere. Klsversilke (Cuscuta Trifolii) bestaar af traadformede, slyngende, rodlige Stængler, uden tydelige Blade, med smaa Blomster samlede i Hoveder. Paa Stænglerne findes Suge- vorter, som vokse sammen med Klover — eller andre Planter, af hvilke den nærer sig. Naar den har angrebet en Kloverplante og opnaaet en vis Kraft, breder den sig til alle Sider otier Naboplanterne, saa at der opstaar ftørre eller mindre gulagtige, runde Pletter i Marken, hvor Kloverplanterite ere dækkede af Snylterne og for en stor Del odelagte af dem. Klsversilke er indfort hos os med frenrmed Kloverfro, og den var i Treserne og Halvfjerdserlie en meget frygtet Ukrudtsplalite; men i den sidste halve Snes Aar træffes den langt sjældnere, hidrorende fra, at Landbrugerne krævede Garantier for silkefrit Kloverfro, og at man fandt Midler til en starpere Rensning af Froet. Klsversilke naar sjælden hos os at faa modent Fro; den kan vel overvintre paa Kloveren, men forsvinder i Sædskiftet, dens Optræden hos os er derfor saa godt som alene afhængig af, at deiw Fxg findes i det indforte Kloverfro. Hvor der viser sig „ Silkepletter i Kløvermarken, vil det bedste Middel mod deres Udbredelse være at omgrave Pletten og Randen af den endnu tilsyneladende friste Klover og at besaa Pletten med Græsfro. Klsversilke angriber vel flere airdre Planter end Klover, saaledes forskellige i Marken voksende Ukrudtsplanter, men rrceppe Græsarterne. Meget lignende Arter ere Horsilke (C. Epilinum), der alene findes r toøragre, vg Humlesilke (C. europæa), der angriber Humle, Nælde og mange andre Planter.