Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

580 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. hvorved stabes ny Folsodpletter. For at udrydde Følfoden vil, i alt Fald naar den endnu kun optræder i mindre Pletter, en Lugning, s. Eks. med en Staalgreb, være baade overkommelig og tilstrækkelig, naar den fortsættes flere Gange, helst efter en Regn i Juni og straks før eller efter Host. Foretages en saadan Lugning i sidste Græsaar, vg man derefter i Brakaaret pløjer, hver Gang Bladene begynde at vise sig, vil man ganske kunne faa Bugt med den. Frøspredningen bør man søge at forhindre ved at afhugge Blomsterkurvene for Modningen. Fig. 254. Følfod (Tussilago Farfara). Skematisk Fremstilling af de underjordiske Dele. a, b og c etc Bladskud, a’, b’ og c’ ere Ubløbere, henholdsvis af fprste, andet og tredje Aars Bækst. Andet Aars Bcrkst er antydet ved prikkede Linier. (Efter P. Melsen). Ager-Svinemælk (Sonchus arvensis) [fe kolor. Tavle Fig. 6], som ogsaa kaldes Skortidsel, er en hoj Plante, som med sine store, gule Blomsterkurve rager op over Baarsceden. Den formerer sig dels ved Fro, som ved Hjælp af sin Fnok spredes af Vinden, ogsaa fra Naboens Mark, men hovedsagelig formerer den sig ved sine vidt krybende og knopskydende Rodder. Den maa særlig soges rammet i Brakaaret og ved Tilvejebringelsen af teet og kraftig Vintersæd. Ager-Snerle (Convolvulus arvensis) [fe kolor. Tavle Fig. 7] gor især Skade ved at slynge sig op om Straaene og brede sig over Lejesæden, saa at den ikke kan rejse sig. Paa Agerjorden formerer den sig vanskelig ved Fro, da disse modnes saa sent, at Plan- terne forinden ere afhuggede eller afgrcrssede; den breder sig her ved Hjælp af den krybende Rodstok og de knopskydende Rodder. Den horer til de vansteligste Ukrudtsplanter at faa udryddet, paa Grund af, at selv de dybt liggende Rodder kunne skyde Knopper og sende ny Stængler til Vejrs. Den optræder dog sjælden i saadan Mængde, at Skaden bliver særlig stor. Det er i Brakaaret, at den maa kues saaledes, at den ikke bliver for besværlig i Kornmarken; i Græsmarken gor den for saa vidt Gavn, som den gerne cedes af Kvæget.