Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Ukrudtsplanter. 579 skuddene i Vaarsceden i sidste Halvdel af Juni, naar de begynde at ansætte Blomster- kurve, helst efter en god Regn, idet man da kan trække hele den lodrette Rodstok op; naar man endvidere efter Hosten stikker de da fremkomne ny Skud med et Tidseljærn, ville Planterne svækkes saa stærkt, at man ved fortsat Behandling i nogle Aar ganste kan faa Bugt med Tidselpletterne. Følfod (Tussilago Farfara) [fe kolor. Tavle Fig. 3] er en moderne Ukrudtsplante, ikke saaledes at forstem, at den skulde være indfort i nyere Tid, men fuit, at den ved den nu brugelige Foraarsbehaudling af Jorden begunstiges i Vækst og Udbredelse. Skafterne med den endestillede, gulblomstrede Kurv komme allerede frem i Marts og April, og Fig. 253. Ager-Tidsel (Cirsium arvense). Et Stykke af Rodsystemet i x/s0 nat. Størrelse, ci To Aar gamle, dode Dele, b—e levende Dele, dels et Aar gamle, dels ganske friste. Frøspredningen finder Sted i sidste Halvdel af Maj; Froet (d. v. s. Skålfrugten) er for- synet med Fnok, saa at Vinden kan fore det viden om. I vaade Forsomre kan Froet spire og frembringe ny Planter paa selve Agrene, men under sædvanlige Forhold er det kun ved Randen af Mergelgrave og fugtige Grofter, at Froet kan spire. Den Skade, Planten altretter, skyldes især de store, nyreformede Blade, som komme frem efter Blomst- ringen, og som ved deres Storrelse og Mængde kvæle de dyrkede Vækster. Deres under- jordifle Stcengeldele sFig. 254] krybe flere Fod omkring i Jordbunden og frembringe aarlig ny Skud, medens de gamle do. Folfoden trives kräftigst paa lerede Jorder. Aarsagerne Hi, at den i den sidste Menneskealder er bleven saa overordentlig udbredt paa Markerne, at' den nu kan anses for vor farligste Ukrudtsplante, ere dels de mange aabne Mergel- grave, hvori Froene spire, men væsentligst den Omstændighed, at den gamle, ofte gentagne og senere Foraarsplojning i hoj Grad standsede dens Udvikling, medens ben, især Paa drænede Jorder, tidligere Foraarsbehandling n:ed Svenskharve ikke svækker Planterne kendeligt, men derimod tjener til at flæbe Brudstykker af Rodstokken omkring paa Marken,