Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ukrudtsplanter.
579
skuddene i Vaarsceden i sidste Halvdel af Juni, naar de begynde at ansætte Blomster-
kurve, helst efter en god Regn, idet man da kan trække hele den lodrette Rodstok op;
naar man endvidere efter Hosten stikker de da fremkomne ny Skud med et Tidseljærn,
ville Planterne svækkes saa stærkt, at man ved fortsat Behandling i nogle Aar ganste
kan faa Bugt med Tidselpletterne.
Følfod (Tussilago Farfara) [fe kolor. Tavle Fig. 3] er en moderne Ukrudtsplante,
ikke saaledes at forstem, at den skulde være indfort i nyere Tid, men fuit, at den ved den
nu brugelige Foraarsbehaudling af Jorden begunstiges i Vækst og Udbredelse. Skafterne
med den endestillede, gulblomstrede Kurv komme allerede frem i Marts og April, og
Fig. 253. Ager-Tidsel (Cirsium arvense). Et Stykke af Rodsystemet i x/s0 nat. Størrelse,
ci To Aar gamle, dode Dele, b—e levende Dele, dels et Aar gamle, dels ganske friste.
Frøspredningen finder Sted i sidste Halvdel af Maj; Froet (d. v. s. Skålfrugten) er for-
synet med Fnok, saa at Vinden kan fore det viden om. I vaade Forsomre kan Froet
spire og frembringe ny Planter paa selve Agrene, men under sædvanlige Forhold er det
kun ved Randen af Mergelgrave og fugtige Grofter, at Froet kan spire. Den Skade,
Planten altretter, skyldes især de store, nyreformede Blade, som komme frem efter Blomst-
ringen, og som ved deres Storrelse og Mængde kvæle de dyrkede Vækster. Deres under-
jordifle Stcengeldele sFig. 254] krybe flere Fod omkring i Jordbunden og frembringe aarlig
ny Skud, medens de gamle do. Folfoden trives kräftigst paa lerede Jorder. Aarsagerne
Hi, at den i den sidste Menneskealder er bleven saa overordentlig udbredt paa Markerne,
at' den nu kan anses for vor farligste Ukrudtsplante, ere dels de mange aabne Mergel-
grave, hvori Froene spire, men væsentligst den Omstændighed, at den gamle, ofte gentagne
og senere Foraarsplojning i hoj Grad standsede dens Udvikling, medens ben, især Paa
drænede Jorder, tidligere Foraarsbehandling n:ed Svenskharve ikke svækker Planterne
kendeligt, men derimod tjener til at flæbe Brudstykker af Rodstokken omkring paa Marken,