50
Jordbunden.
stcendiggpre Billedet af Jordlagene her i Landet og deres Dannelse og for at
anskUeliggpre, til hvilket Tidsrum i hele Jordskorpens Udvikling de og Over-
Fig. 21. Spborrer fra Kridtformationen.
fladedannelsen
og hermed Kul-
turjorden hpre.
Bortset fra
Bornholm,
hvor Forhol-
dene ere ganske
særegne, optræ-
de her i Landet
kun tre geologiske Dannelser, nemlig Kridt-, Brunkul- og Glacial-
formationen, de hpre til de yngste af de Formationer, af hvilke
hele Jordskorpen er opbygget.
Fig. 24.
Kridtformationen er den dybeste og ældste Dannelse, der er Vcettelys.
kendt her i Landet. Man sondrer Formationen i det ældre Kridt og i det
Fig. 22. Spborrer fra Kridtformativnen.
nyere Kridt;
til det førfte
hsrer Skri-
vekridtet, til
det sidste:
Faxekalken,
Lim stenen,
Blegekridtet,
Saltholms--
yngre Grpnsand.
kalken og det
Det trldre Kridt eller Skrivekridtet, der oprindelig er aflejret paa
Bunden af et dybt Hav, indeholder en Mængde Forsteninger af Spdyr,
saaledes Muslinger, Spborrer
(Fig. 21 og 22), samt nogle nms-
lingelignende Dyr, Brakiopoder
(Fig- 23) og særlig Levninger af
Blæksprutter, de saakaldte Vcette-
lys (Fig. 24); selv bestaar Kridtet
hovedsagelig as Kalkhylstrene af
yderst smaa Slimdyr (Fig. 25).
Skrivekridtet er en lps, afsmittende,
jol daglig Kalksten, der indeholder Fig. 23. Brakiopoder fra Kridtformativnen.
en stor Mængde Knolde af sort
Flint samlede i parallele Lag. Kridtet spiller paa visse Steder her i Landet
en vigtig Rolle i de pverste Jordlag, thi Isen har i et senere Tidsrmn ind-