Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Jordlagene i Danmart blandet en Del af det i Overfladens Lerlag, hvorved der er opstaaet Mergel. Hvor Skrivekridtet træder umiddelbart frem i Overfladen, danner det Kalkjorder. Skrivekridtet har her i Landet en Mcegtighed af over 1000 Fod; paa enkelte Steder træder det frem i Overfladen, saaledes i Mpen Klint, hvoraf Dronningestolen (Fig. 26) og Sommerspiret (Fig. 27) ere mest kjendte; dernæst enkelte Steder i det sydlige Sjælland og omkring Aalborg. Paa andre Steder findes det flere Hundrede Fod under Over- fladen og er sandsynlig udbredt i Dybden over hele Landet. Skrivekridtet er saaledes endvidere funden paa Falster, i den pstlige Del af Lol- land og i det sydlige Sjælland. I Jylland strækker det sig fra Om- egnen af Mariager op til Aalborg og videre her- fra over Hanherred og det sydlige Vendsyssel; vestligst træffes det i Thy, paa Mors og i Salling. Skrivekridtet benyttes Fig- 25. Kridt fra Mvens Klint, set under Mikroskopet, til Jordforbedringsmiddel samt til Cementfabrikationen; trods sin Renhed buer det ikke til Mprtel. Fig. 26. Parti as Mpens Klint. Dronningestolen. Paa Bornholm findes et mindre Parti af ældre Grpnsand, der I)ører til denne Kridtformation og tillige flere Formationer, der ere ældre end denne. Det nyere Kridt adskiller sig fra det. ældre Kridt ved, at det fattes visse af dettes Forsteninger, f. Eks. Bættelys, og ved, at det er aflejret i et mindre dybt Hav eller nær Kysterne paa grundt Vand. Som Fplge heraf