Plantesygdomme, foraarsagede af Snyltesvampe.
591
de danne lange, sorte Striber. Den er langt hyppigere i vore Rugmarker end sædvanlig
antaget, da de angrebne Straa holde sig lavere end de sunde og derved blive mindre
iojliefaldende end de brandige Planter hos de ovrige Kornsorter.
b. Rustsvampe.
Den Fortræd, disse gore for Korn og Græs, er af en helt anden Natnr
end den, Brandsvampene foraarsage. De af Rust angrebne Planter blive
sjældnere dræbte heraf, men til Gengæld udbreder Rilsten sig vfte over hele
Fig. 272. Dækket Bygbrand
(Ustilago Jensenii).
a og b. To Brandaks — c. Et Brandkorn. — d. En
spirende Brandspore i 1000 Ganges Forstyrrelse.
Fig. 271. Nogen Bygbrand
(Ustilago Hordei).
a. Et nylig udskrevet brandigt Bygaks. — b. Aksets
Stcenqeldel, efter at Brandsporerne ere bortDejrebe.
c. En spirende Brandspore i 1OOO Ganges Forstyrrelse.
Marken til Flertallet af eller til samtlige Planter, mere eller mindre svæk-
kende disse, eftersom Angrebet finder Sted paa et tidligere eller senere Tids-
punkt. Aarsagen til denne Forflel ligger i, at Rustsvampene ved Hjælp af
deres Sommersporer brede sig i flere Generationer i Sommerens Lob fra
Plante til Plante, medens Smitten fra Brandsvampen kun finder Sted en
Gang aarlig, nemlig under Kornets Spiring. Sommersporehobene ere gnle