Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

590 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. Vand. Efter Varmvandsbehandlingen bor Kornet udbredes paa et Gulv, for at det hurtigst mulig kan afkoles, og det er nyttigt at lade det afsvampede Korn henligge i 3—4 Dage for Udsæden. De vigtigste Arter af Brandsvampe ere: Hvedens stinkbrand (Tilletia Caries) sFig. 270] som forvandler alle Kornene i samme Aks til næsten kugleformede, forst grønne, senere brune Brandkorn, som i Be- gyndelsen indeholde en blod, stinkende Masse, der senere udvikler sig til et sortagtigt Pulver, der vedbliver at være indesluttet af Kornets Skal, indtil denne ved Tærskningen brister, hvorved Sporerne spredes over de Fig. 270. Hvedens Stinkbrand. (Tilletia Caries). a. Et Hvedeaks med Stinkbrand. — 6. (St Brandkorn (forfløj-ret). — c. Et Brandkorn i Tværsnit (forfiltret). (I. En spirende Brandspore i 1000 Ganges Forstyrrelse. Jylland dyrkede „Graa Havre". Ofte træffes over en halv Snes pCt. brandige Havre- toppe, undertiden indtil 50 pCt., i Markerne. Den meget lignende Draphavrebrand (Ustilago perennans) og Hejrebrand (Ustilago bromivora) optræde hyppigt i Græs- marker, den forste hos Draphavre, den sidste hos Ager-Hejre og Blod Hejre. Russens Stængelbrand (Urocystis occulta) sFig. 273] er i flere Henseender afvigende fra de foregaaende; dels ere Sporerne anderledes byggede, idet de ere sammensatte af en eller nogle faa ftørre Centralsporer, omgivne af mindre og golde Sporer, medens alle de sunde Hvedekorn og klæbe fast ved disse. Hvedens Stsvbrand (Ustilago Tritici) er let kendelig fra hin ved, at hele Akset allerede ved Skridningen er forvandlet til en sort, pulveragtig Masse; den er langt sjældnere end hin og derfor af mindre Betydning. Nogen Bygbrand (Ustilago Hordei) sFig. 271] er derimod meget hyppig i vore Bygmarker; Akset er ved Skridningen væsent- lig bestaaende af det sorte Sporepulver, der snart blæser as og smitter de sunde Bygaks i Marken, dog ikke saaledes, at de blive for- vandlede til Brandaks, men paa den Maade, at Sporerne trænge inden for Avnen og for- blive her, parat til at spire næste Foraar tillige med Udsæden. Tækket Bygbrand (Ustilago Jensenii) sFig. 272] udmærker sig ved, at de af samme angrebne Aks i Regelen ikke træde saa fuld- stændigt ud af Skeden, og at de uregelmæssigt formede Brandkorn ikke sprænges, saaledes som hos den nøgne Bygbrand. Smitten finder her Sted paa samme Maade som hos Hvedens Stinkbrand. De to Arter af Byg- brand ere omtrent lige hyppigt forekommende, dog saaledes, at i nogle Aar synes den ene og i andre Aar den anden at være overvejende. Nsgen Habrebrand (Ustilago Avenae) og Takket Havrebrand (Ustilago Kolieri) ere to med de nævnte Arter Bygbrand analoge Brandsvampe, som optræde meget hyppig i vore Havremarker, den sidste især hos den i foregaaende have enkelte og kugleformede Sporer; dels optræde Sporerne ikke alene i Akset, der i Regelen slet ikke naar Skridning men ogsaa i Straaet og Bladene, i hvilke