Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

589 Plantesygdomme, foraarsagede af Snyltesvampe. forsielligt Avlsdyr, have i saa Henseende Betydning, saasom Rajgræs af irst Herkomst, der er langt mere plaget af Kronrust end Rajgræs af dansk Avl, LUcerne af amerikansk Herkomst bliver langt mere plaget af Bladfkimmel end Lucerne af europæisk Avl o. s. v. Opdrcetning og Valg af saadanne Sorter, som ifølge Erfaring vise sig mest modstandsdygtige mod Svampeangreb, hore derfor til de mest lovende Midler til Bekæmpelse af Plantesygdomme; og i saa Henseende er der sikkert endnu meget at Udrette. I. Syg-ormne hos Gorn og Grces. De ægte Snyltesvampe ere i Regelen knyttede til Værtplanten saaledes, at den samme Art optræder paa ncerbeslcegtede Planter, ofte fim paa en eneste Art Værtplante. Saaledes have de paa Korn og Græs forekommende Snyltesvampe alene hjemme paa disse, naar man ser bort fra Forholdet hos de vcertfliftende Rustsvampe; nogle optræde Uden Forskel saa at sige paa alle Planter af Græsfamilien, saasom flere Arter Rustsvampe, andre ere knyttede alene til en enkelt Art, saaledes de paa Kornsorterne optrædende Brand- svampe. a. Brandsbampe. De hore til de skadeligste Snyltesvampe for Grcesfamilien, fordi de totalt odelægge de Planter, som blive angrebne heraf; ikke alene blive selve Kornene forvandlede til et sort Pulver, men det angrebne Græs bliver ogsaa siadeligt som Kreaturfoder. Ejendommeligt for alle de her omhandlede Brandsvampe er det, at Tidspunktet for deres Angreb stedse falder Under Kornets Spiring. De af Svampesporerne Udviklede, fine, farvelose Traade (Hyfer) trænge ind i den spæde Plante og vandre nnber deres videre Udvikling til Vejrs i Straaet, trænge ind i de i Bladsteden stjulte Blomsterdele og udvikle i Frngt- knnden det sorte eller brune Sporepulver; hos nogle Arter Udvikles dette dog i selve Straaet eller i Bladene. Som fælles Midler mod Brandsvampe maa fremhæves, at man bor benytte Saasæd fra brandfri Marker samt anvende Afsvampning af Kornet. Mod Hvedens Stinkbrand har man længe anvendt en Behandling med en 1 pCt. holdig Blaastensoplosning, hvori man lader Kornet henstaa et halvt Dogn; bruges en svagere Oplosning maa den virke i længere Tid, en stærkere Oplosning kræver kun en kortere Tid. Herved dræbes Brand- sporerne, som klæbe ved Kornets Overflade, men Methoden har den Ulempe, at en Del af Kornene svækkes med Hensyn til Spireevnen. En stor Fordel i saa Henseende har den Jensenske Varmvandsmethode, som kan anvendes mod alle Slags Brand hos Korn- sorter og Fodergræsser. Den bestaar i Hovedsagen deri, at man gentagne Gange neb= dypper Saakornet i Vand af 53 °—55 ° C. (42 °—44 ° R.) i Lsbet af 4—5 Minutter, saa- ledes at man i Begyndelsen holder Kurven med Sæden 3—5 Sekunder i Vandet og lige saa længe i Luften, for at Vandet kan lobe af; efter en halv Snes Dypninger kan man lade Kurven blive dobbelt saa længe i Vandet ad Gangen. Det varme Vands Rumfang bor være 4—5 Gange Kornets. For Byggets Vedkommende bor Vandets Barme være omtrent 3 0 lavere og endvidere maa man lade Bygget henstaa i koldt Vand i 4 Timer og derefter lade det henstaa i ca. 6 Timer i en vaad Sæk for Assvampningen i varmt MM