Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

588 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. Anvendelse for at fremme en tæt Vækst af Avlsplanterne, saasom at bringe Jorden i god Godningskraft, at anvende tilstrækkelig tyk Udsæd, en rigtig Saaningstid m. m., i hoj Grad bidrage til at bekæmpe Ukrudtet. B. Plantesygdomme, soraarsagede nf Snyltesvampe. Ved Lektor, Dr. E. Rostrup. De fleste og farligste Sygdomme hos Landbrugsplanterne hidrore fra snyltende Svampe, sædvanlig smaa og Ubetydelige at se til, men ofte sde- læggende i deres Virkninger. Det er saa at sige forst i den sidste Menneste- alder, at man er naaet til fuld Erkendelse af dette Forhold. Aarsagen til de fleste Plantesygdomme tilflreves forhen uheldige JordbUndsforhold, for- styrret Aandedræt, Overmaal af Safter, eller hvad man ellers kunde finde paa, og pludselig optrædende Epidemier fandt sin Forklaring i „kosmifle Taager". Det blev hævdet som en formentlig Kendsgerning, at det for- trinsvis var de dyrkede Planter, der vare udsatte for Sygdomme, som en nodvendig Folge af de Unaturlige Forhold, hvormider de vare bragte, og man frygtede for, at jo mere forædlede Former der frembragtes, des mere vilde de plages af Sygdomme. Heldigvis er der dog næppe nogen Fare i saa Henseende; i Virkeligheden blive de vildtvoksende Planter lige saa angrebne af alle Haande Snyltesvampe som Kulturplanterne, kun mindre iojnefaldende paa Grund af den mere spredte Forekomst af samme Planteart. Længst har denne Tro holdt sig for saadanne Kulturplanters Vedkommende, som alene formeres ved Deling, saasom Kartofler, Humle, Piletræer o. s. v.; men de ere ingenlimde mere plagede af Sygdomme end saadanne Planter, der stadig formeres ved Frs, som Korn og Klsver, Kaal og Beder. De egentlige Snyltesvampe optræde ikke som Folge af, at Planterne af en eller anden ydre Grund ere svækkede og sygelige; de ere ikke Ledsagere af Sygdommen, men den egentlige Aarsag til samme. Derimod er der en Del Raadsvampe, som ordentligvis ere henviste til at leve af dsde Plantedele, men som lejlighedsvis kunne angribe levende Planter; i saa Fald er det dog fim Individer, der paa en eller anden Maade ere blevne svækkede, ved util- strækkelig Ernæring eller ved Storm og Nedslag, som blive angrebne; Raad- svampe fuldende da den begyndte ødelæggelse. Dette er saaledes f. Eks. Til- fældet med BranddUg, der optræder paa Sæden i vaadt Hostvejr og farver Aks eller Straa sorte, især hos Lejesæd. Det er en Kendsgerning, at de forsiellige Varieteter af samme Art ere i hoj Grad ulige modtagelige for Snyltesvampes Angreb; bekendt er saaledes Square-head-£>üebeu§ ringe Modtagelighed for Rustsvampe, Kartoffelsorten Magnum bonums Modstandskraft lige over for Kartoffelskimmelen. Blot de næsten Umærkelige Forstelligheder hos Værtplanten, der knnne hidrore fra