Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

ukrudtsplanter. 587 kunne fvraarsage Sygdom hos Kvæget. Hertil hore flere af de under Afsnittet om Plantesygdomme omtalte og bestredne Snyltesvampe, nemlig Meldrojer, Brandsvampe og Rustsvampe, de sidste dog kun, for saa vidt Halmen eller Foderet er stærkt befængt hermed. Ogsaa af ftørre, ksdfnlde Svampe er der adskillige, som ere giftige (fe Farvetavlen med giftige, danste Svampe). Kvæget æder med Begærlighed forstellige af de hyppig i skoven forekommende Paddehatte, f. Eks. Honningsvampen, og lejlighedsvis vil det vel ogsaa for- tære giftige Svampe, som kunne soraarsage sygelige Tilfælde hos Kreaturer, der græsse i Skov og Krat, sksnt de i Regelen vistnok forstaa at vrage. VI. Almindelige sgekEMpelsLSmidlLr. I de foregaaende Afsnit om Ukrndtsplanter er omtalt en Del specielle Forholdsregler, som kunne anvendes med Fordel i bestemte Tilfælde. Her stal endnu kun nævnes en Række almindelige Midler, som kunne anvendes mod Ukrudt i det hele taget. Som et af de vigtigste og sikreste Midler til at forhindre en stor Mængde Ukrudtsplanters Optræden i Marken, især alt hvad der henhorer under Frsukrudt, er, at man anvender saa ren Udsæd som muligt, og det ikke blot et enkelt Aar, men at man vedbliver hermed. Et andet Middel, som baade stal tjene til at fjerne Froukrudt og Rodilkrudt, er Brakken; det er overhovedet den vigtigste Nytte, man har af Brakken, at den ved rigtig Behandling dræber Ukrudtet, saasom ved Plsjning, hver Gang Ukrudtet kigger op over Jorden, ved Kamtromling for at faa knust Knoldene, hvori meget Frs ellers bliver liggende Uden at komme til Spiring, ved Plojning' mod RodnkrUdt og Harvning mod Frsnkrudt straks efter Host for at faa Frset bragt frem til Spiring og efterfolgende ødelæggelse ved Vinterplsjning eller ved Frostens Hjælp. Nærmest ved Brak staar, som Middel mod Ukrlldt, Rodfrugtavl, hvor man ved Hjælp af Hakke og Rad- renser kan faa samme Ram paa mange Ukrudtsplanter som i Brakmarken. Ved gentagen Sugning og Stikning vil man knnne faa Bngt med selv det værste Rodnkrudt, saasom Fslfod og Tidsel, ikke at tale om Klinte og Onde Urter, som ikke komme igen, naar man ikke saar dem, enten med uren Udsæd eller med Gødning, naar man paa Mvddingen har kastet Affald fra Rens- ningen, eller naar man ikke tilstrækkelig har kogt Svinefsden. Som Middel mod Ukrudt paa den dyrkede Mark anbefales jo ogsaa almindeligt at ned- hugge alle vildtvoksende Urter, i alt Fald for de sætte Fro, langs Vejrande, Jærnbanestrcenter og Grsfter, men der findes dog en Del Overdrivelse i Anvendelsen af denne Forholdsregel, idet kun faa af de jont Frøukrudt Paa Agre optrædende Planter have deres Tilhold paa de nævnte Steder, medens Hovedmassen af Vejplanterne ere uden Betydning som Ukrudt. Man er overhovedet for tilbøjelig til at slaa vildtvoksende Planter og Ukrudt i Hart- korn. Endelig folger det af sig selv, at alle de Midler, man kan bringe i