Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Plantesygdomme, soraarsagedc af Snyltesvampe.
593
planternes Blade. Hvilesporerne udvikles ogsaa tidligere og danne smaa, sortegraa Pletter
paa Bladene. Skaalrirsten optræder paa Oksetunge og Krumhals, to almindelige ukrudts-
planter paa vore Marker, den forste især paa lettere, den sidste paa mere leret Jord, to
Planter, som altsaa gore dobbelt Skade.
Brietorn-Græsrnst (Puccinia coronata) er kun mikroskopisk at adstille fra den sidst-
nævnte Art, idet dens Hvilesporer ere kronede need en Krans af Takker. Den optræder
ofte paa Rajgræs og Havre, men ikke paa de andre Kornsorter. Dens Skaalrust optræder
paa Vrietornbuske, hvoraf der findes to almindelige Arter hos os i Kratskove eller i
levende Hegn, hvorfra de burde fjernes.
e. Meldug.
Der gives mange Arter af Meldug, som optræde paa forskellige Planter; Græs-
sernes Meldug (Erysiphe grami-his) sFig. 274] snylter paa Straa og Blade as alle vore
Kornsorter samt paa
forskellige Fodergræs-
ser. Den danner et
temmelig tæt, uld-
agtigt, hvidgraat Lag,
som udbreder sig over
storre eller mindre
Dele af Planten, kan
endog naa helt op
i Blomsterstanden og
beklæder undertiden
Hvedeaksene, saa at de
faa et misligt Ud-
seende; dog er Skaden
i Regelen ikke saa
stor, da Melduggen
væsentlig holder sig
til Overhuden. Dens
Mycelium overvintrer
ved Grunden af Stæn-
Fig. 274.
Græssernes Meldug (Erysiphe graminis).
a. Et Hvedestraa med Bladskede og Bladplade, angreben af Meldug, —b. En Knop-
cellekcrde, 350 Gange forst.— c. Et Sporehus, 100 Gange forst. — d. En Sporescey
350 Gange forst.
Skade paa den unge Sæd. I det graalige Lag, der dannes af det
gelen, og i fugtige
Aar kan den især
paa beskyggede Steder
brede sig temmelig
stærkt og gøre en Del
overfladisk udbredte Mycel, ses smaa, sorte Prikker; det er de kugleformede Sporehuse, som
indeholde Sporerne. Men den hyppigste Maade, Melduggen formerer sig paa, er ved Hjælp
af de kædestillede Knopceller, som paa den Tid, da Svampen vokser frodigst, udvikle
sig i stor Mængde af det hvidlige Svampelag.
d. Meldrsjer.
Mcldrojersvampen (Claviceps purpurea) [je kolor. Tavle Fig. 3] op-
træder i Aks og Top af de fleste Græsser og Kornsorter (dog ikke Havre).
Hyppigst og stadeligst er den for Rug, i hvis Aks man alle Vegne ser flere
eller færre af de bekendte, en halv til een Tomme lange, sorte, indvendig hvide
qo
Landmandsbogen II.