Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
594 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. Meldrsjer rage frem, iscer ved Udkanten af Marker og paa de kortere Side- sind. Sygdommen begynder med, at den unge Frugtknude bliver foldet paa Overfladen, hidrorende fra, at den bedækkes med Svampevcev og de af samme i Masse udviklede Knopceller; samtidig udvikler den en klæbrig Vcedste, „Honningdug", som flyder ned ad Aks og Straa, medfsrende Knopcellerne. Derefter begynder Frngtknuden forneden at svulme op, og denne Forvandling fortsættes opadtil, hvorved opstaar det omtalte Meldrojerlegeme. Disse Legemer falde dels af paa Marken, dels fores de i Hus med den modne Sæd, og en Del af dem blive senere udsaaede paa Markey, naar Sæden ikke bliver til- strækkelig renset. Efter Overvintringen udvikle de sorte Meldrojerkorn Ude paa Marken talrige røbe, stilkede Frugtlegemer, som indeholde en Mængde Sporer, der slynges ud ved mekanisk Kraft som en lille Stovfly og føres af Vinden over paa de samtidig blomstrende Rilgaks eller andre Græsser, hvor de frembringe ny Meldrojer.. 'Senere ster Formeringen ved Hjælp af Knop- celler, hvis. Antal er stadig voksende lige til Hsst. Forriden den Fortræd, Meldrsjeren anretter ved at odelcegge en Del Korn, gør den endnu mere Skade ved sine giftige Egenflaber, som altsaa er en Grund til at rense den ikke alene fra Saakornet, men ogsaa fra det til Fode bestemte Korn. II. Møverens Sygdomme. De forstellige Klsverarter (Rodklsver, Hvidklover, Alsikeklsver) angribes af de samme Snyltesvampe, hvilke de som oftest ogsaa have fcelles med de nærstaaende, klsverlignende Planter: Sneglebælg, Sucerne, Kcellingetand. Kløverens Bladskimmel (Peronospora Trifoliorum) foraarsager afblegede Pletter paa Bladene af de nævnte Planter og bevirker, at disse blive sygelige og daar- ligt udviklede. Paa Undersiden af de blege Pletter ses et hvidligt Laad, bestaaende af de gentagen gaffelgrenede Svampetraade, som i Enden af de sidste Forgreninger bære de ægformede Knopceller. Lucerne as amerikansk Herkomst lider især af denne Sygdom. Klsverrust (Uromyces Trifolii) udvikler tidlig om Foraaret paa de unge Kloverflud sine blege Skaalrusthobe, senere paa samme Planter baade rodbrune Sommer- og mørke- brune Hvilesporer. Den er almindelig udbredt, men særlig stor Skade gør den ikke; mest modtagelig er Alsikeklover. Klöverens Blrgerstmmp (Sclerotinia Trifoliorum) ise kolor. Tavle, Fig. 4] er hos os den farligste af Kloverens Snyltesvampe, der undertiden fuld- stændig odelægger Kloverafgrsden paa hele Marker. I Begyndelsen lever Svampen af dsde Plantelevninger i Jordbllnden og optræder her i Form af et fint Spindelvæv; naar dette har opnaaet en vis Kraft, baner det sig Vej ind i Kloverplanten, stadig dræbende Cellevcevet foran sig. I vaadt Vejr breder dette Svampevcev sig let fra den ene Plante til den anden, iscer hvor Kloveren staar tæt og frodig. Paa de dræbte Rodder af Rsdklover og paa Stængler af Hvidklover, Alsikeklsver og Sneglebælg Udvikles om Efteraaret og i milde Vintre flere eller færre sorte, indvendig hvide Knolde,