Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
594
Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget.
Meldrsjer rage frem, iscer ved Udkanten af Marker og paa de kortere Side-
sind. Sygdommen begynder med, at den unge Frugtknude bliver foldet paa
Overfladen, hidrorende fra, at den bedækkes med Svampevcev og de af samme
i Masse udviklede Knopceller; samtidig udvikler den en klæbrig Vcedste,
„Honningdug", som flyder ned ad Aks og Straa, medfsrende Knopcellerne.
Derefter begynder Frngtknuden forneden at svulme op, og denne Forvandling
fortsættes opadtil, hvorved opstaar det omtalte Meldrojerlegeme. Disse Legemer
falde dels af paa Marken, dels fores de i Hus med den modne Sæd, og en
Del af dem blive senere udsaaede paa Markey, naar Sæden ikke bliver til-
strækkelig renset. Efter Overvintringen udvikle de sorte Meldrojerkorn Ude
paa Marken talrige røbe, stilkede Frugtlegemer, som indeholde en Mængde
Sporer, der slynges ud ved mekanisk Kraft som en lille Stovfly og føres af
Vinden over paa de samtidig blomstrende Rilgaks eller andre Græsser, hvor
de frembringe ny Meldrojer.. 'Senere ster Formeringen ved Hjælp af Knop-
celler, hvis. Antal er stadig voksende lige til Hsst. Forriden den Fortræd,
Meldrsjeren anretter ved at odelcegge en Del Korn, gør den endnu mere
Skade ved sine giftige Egenflaber, som altsaa er en Grund til at rense den
ikke alene fra Saakornet, men ogsaa fra det til Fode bestemte Korn.
II. Møverens Sygdomme.
De forstellige Klsverarter (Rodklsver, Hvidklover, Alsikeklsver) angribes
af de samme Snyltesvampe, hvilke de som oftest ogsaa have fcelles med de
nærstaaende, klsverlignende Planter: Sneglebælg, Sucerne, Kcellingetand.
Kløverens Bladskimmel (Peronospora Trifoliorum) foraarsager afblegede Pletter
paa Bladene af de nævnte Planter og bevirker, at disse blive sygelige og daar-
ligt udviklede. Paa Undersiden af de blege Pletter ses et hvidligt Laad, bestaaende af
de gentagen gaffelgrenede Svampetraade, som i Enden af de sidste Forgreninger bære de
ægformede Knopceller. Lucerne as amerikansk Herkomst lider især af denne Sygdom.
Klsverrust (Uromyces Trifolii) udvikler tidlig om Foraaret paa de unge Kloverflud
sine blege Skaalrusthobe, senere paa samme Planter baade rodbrune Sommer- og mørke-
brune Hvilesporer. Den er almindelig udbredt, men særlig stor Skade gør den ikke; mest
modtagelig er Alsikeklover.
Klöverens Blrgerstmmp (Sclerotinia Trifoliorum) ise kolor. Tavle, Fig. 4]
er hos os den farligste af Kloverens Snyltesvampe, der undertiden fuld-
stændig odelægger Kloverafgrsden paa hele Marker. I Begyndelsen lever
Svampen af dsde Plantelevninger i Jordbllnden og optræder her i Form
af et fint Spindelvæv; naar dette har opnaaet en vis Kraft, baner det sig
Vej ind i Kloverplanten, stadig dræbende Cellevcevet foran sig. I vaadt
Vejr breder dette Svampevcev sig let fra den ene Plante til den anden, iscer
hvor Kloveren staar tæt og frodig. Paa de dræbte Rodder af Rsdklover
og paa Stængler af Hvidklover, Alsikeklsver og Sneglebælg Udvikles om
Efteraaret og i milde Vintre flere eller færre sorte, indvendig hvide Knolde,