Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Plantesygdomme, foraarsagede as Snyltesvampe. 595 Sklerotier, af indtil en LErts Stsrrelse, som hvile om Sommeren; men hen ad Efteraaret frenrskyde af disse de brune, stilkede, bcegerformede Frugt- legemer, som indeholde Sporer, der nu spredes over de ny Kloverplanter. Sygdommen udbreder sig stærkest i milde Vintre og paa Marker, hvor Klsveren om Efteraaret staar tæt og frodigt, idet Svampevcevet her har lettest ved at brede sig fra Plante til Plante, saa at de dode Pletter i Modermarken blive ftørre. Klöverens Huesvamp (Mitrula sclerotiorum) har Frugtlegemer, der bestaa af en forholdsvis lang Stilk med et kugleformet, blegrsdt Hoved, og af hvilke der kan udvikles' talrige af samme Sklerotie. Disse Sklerotier ligne ganske dem, der fremkaldes af Kloverens Bcegersvamp, og optræde paa de samme Værtplanter som denne. Rodfiltsvamp (Rhizoctonia violacea) (se kolor. Tavle, Fig 5, a] optræder i enkelte Aar formelig sdelæggende i Klsvermarker, hvori den frembringer store Pletter af dræbte Planter, baade.,af de forflellige Arter Klsver, Snegle- bælg og Lucerne. Den angriber alene Roden, der overtrcekkes med et rsd- violet Filt, hvori ses talrige morfe Prikker, Anlæg af Sporehilse, der fsrst Udvikle sig fuldstændig paa de raadne Redder. Opdages i Tide enkelte saa- danne syge Pletter i Klsvermarken, vil det være rigtigst at opgrave og fjerne de angrebne Planter og tilsaa Pletten med Græs for at hindre Svampen i videre Udvikling. Den samme Svamp optræder ogsaa paa Rodfrugter, som andensteds vil blive omtalt. III. Sygdomme hos Mrt> Vikke og Lupin. Hos disse tre Planteflcegter optræde væsentlig de samme Snyltesvampe, af hvilke navnlig de folgende ere de farligste. a. Rust (Uromyces) optræder hos alle disse Planter, men dog i forflellige Arter. Wrterusten (Uromyces Pisi) er værtskiftende, idet kun de rødbrune Hobe af Sommer- og Hvilesporer findes paa Ærtens Stængler og Blade, medens Skaalrustformen, der er et nødvendigt Led i Udviklingen, alene optræder paa den i Haver dyrkede Cypres-Vorte- mcelk, der undertiden helt bedækkes af de talrige tætsiddende, smaa Skaale. Hos beime er Svampevævet overvintrende i Rodstokken, og af de nævnte Skaale udsaas da hvert Aar Sporer paa Ærteplanterne. Man har altsaa et sikkert Middel til at undgaa denne Plage for Ærterne ved at udrydde den nævnte Plante af Haverne. Vikkerusten (Uromyces Fabae) er derimod ikke værtfliftende, men hele Kredsløbet af Formeringsorganerne optræder paa Vikkeplanterne; on: Foraaret vise sig de sinaa hvidlige Skaale, senere de brune Hobe af Sommer- og Hvilesporer. Hyppigst er ben, og störst Skade altretter den paa Bonne-Vikke. Lupinrusten (Uromyces Lupini) er hos os kun bemærket paa den blaa og hvide Marklupin og er endnu ufuldstændig kendt, idet man ikke har iagttaget Skaalrustformen og derfor ikke ved, om den er vcertfliftende eller ej.