Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

596 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. Fig. 275. Skimmel-Bcrgersvamp (Sclerotinia Fuckeliana). n. En Sklerotie med Drueskimmel (Botrytis cinerea). b. En Sklerotie med Frugtlegemer. — c. Drueskimmel, forstyrret. — d. Et Frugtlegeme genneniskaaret paa b. Meldug (Erysiphe communis), optræder paa alle vore dyrkede Bælgplanter, men gør dog störst Skade for Ærteavlen. Den danner et hvidt, melet Overtræk over alle de grønne Dele af Planten, dannet dels af det overfladisk krybende Svampevæv, dels af de af samme udviklede Kæder af Knopceller. I dette hvide Lag ses endvidere talrige, forst gule, senere sorte Prikker, nemlig de meget smaa kugleformede Sporehuse. Et virksomt Middel mod Meldug er at overpudre de angrebne Planter med fint pulveriseret Svovl eller Talk-Blaasten ved Hjælp af en Sigte. Den samme Svamp optræder ogsaa i Marken paa Blade af Raps, Turnips og Rutabaga. 6. Skimmel-Bægersvamp (Sclerotinia Fuckeliana) (Fig. 275) ligner meget den tidligere omtalte paa Klover optrædende Bægersvamp, idet den ogsaa har sorte Sklerotier, der efter en Hvile- periode udvikler brune, stilkede, bcegersormede frugtlegemer, som indeholde Sporerne. Skle- rotierne optræde imidlertid hos denne alene paa de overjordifle Dele, paa Stængler og Bælge, og ere sædvanlig aflange og noget fladtrykte. Særlig ejendommeligt for denne Art ere de graa, skimmellignende Knopcelle- hobe, der bestaa af oprette, grenede Svampe- traade, der i de yderste Forgreninger bære de ægformede Knopceller, Formeringsorganer, som hos denne Art optræde i langt storre Mængde end de nævnte bægerformede Frugter. Svampen optræder paa forskellige Bælgplanter og gør især en Del Skade for Lupindyrkninaen. langs og forstyrret. IV. Sygdomme hos Rodfrugter og kartofler. Ved Rodfrugter forstaas her særligt Beder (Rnnkelroer og Sukkerroer), Turnips, Riltabagaer og Gnlersdder. De dyrkes væsentlig paa samme Maade og har for Landmanden i Hovedsagen den samme Anvendelse, nemlig som „Foderroer", skont de hore til meget forskellige Plantefamilier, idet Bede horer til Salturterne, Turnips og Rntabager til Korsblomsterne, og Guleroh til Skærmplanterne, saa at især de overjordifle Dele ere indbyrdes meget af- vigende. Uagtet denne Forskellighed er der dog enkelte af Snyltesvampe for« aarsagede Sygdomme, som ere fælles for dem alle, medens andre Snylte- svampe alene holde sig til den ene eller den anden af dem. a. FlAlessygdomme for Rodfrugter og Kartofler. Rodfiltsygen sse kolor. Tavle, Fig. 5, b] skyldes en rødviolet Svamp, hvis systematiske Navn er Rhizoctonia violacea eller Rodfiltsvamp, der fontbeii overfor de ovennævnte Rodfrugter