Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Plantesygdomme, foraarsagede af Snyltesvampe. 597 vgsaa optræder odelæggende for Klover og beslægtede Planter, som ovenfor omtalt. For Rodfrugternes Vedkommende er den især optraadt flere Steder hos os odelæggende for Gulerødder og Sukkerbeder, hidtil sjældnere paa andre Roer. Sygdommen begynder med, at der paa Overfladen af Roen viser sig misfarvede Pletter, besatte med fine Prikker, som for det blotte Dje ere sorte, men dog allerede ved en svag Forstørrelse vise sig morke- rode. Pletterne brede sig mere og mere, flyde sammen og dække til sidst over hele Roen, dog ofte efterladende et lille frist Parti overst og nederst. Fra de morke Prikker udgaa fine, violette eller rode Traade eller Hyfer, der efterhaanden farve Roens Overflade wjne- saldende rodviolet. Gennemflceres Roen, ses det, at Kodet bliver brunt inden for det Parti, hvor Svampen beklæder Overfladen, og denne brune Farve fortsætter sig dybere og dybere, ofte pletvis ind til Midten af Roen, som til sidst gaar i Forraadnelse. Syg- dommen fortsætter sig i Opbevaringsrummene om Vinteren, idet Svampevcevet vandrer fra en angreben Roe over paa Naboroer, som den kommer i Beroring med. Man bor derfor sortere Roerne omhyggeligt, for de nedkules, og kassere samt f. Eks. ved dyb Ned- gravning odelcegge de af Svampen angrebne Roer, hvilke ere lette at kende ved det anførte Udseende, for at hindre Svampens Udbredelse ad Aare. Sygdommen viser sig især paa vaad og bindende, udrænet Jord og fortrinsvis, hvor man har givet Jorden frist Gød- ning om Foraaret. SklerotiesygM skyldes en til Bægersvampene horende Snylter, som er beslægtet med Kloverens Bægersvamp, og hvis systematiske Navn er Sclerotinia Libertiana. Ten horer til Halvsnylterne, idet ben i Begyndelsen vokser i godningsrig Jordbund og ernærer sig af henraadnende Plantestoffer; enen naar Svampevcrvet her har naaet en vis Kraft, bliver det i Stand til at bore sig ind i den levende Værtplante, det vil sige i Rødderne, som det gennemtrænger med sine farvelose Traade, og bevirker, at de angrebne Dele gaa i Forraadnelse, hidrorende fra et Giftstof, som udvikles as Svampetraadene. Sædvanlig finder dette Angreb paa Roerne forst Sted saa sent paa Aaret, at Skaden paa Marken ikke bliver stor. Desto værre optræder Sygdommen senere i Opbevaringsrummene, her Sklerotier. Frugtlegemer. Fig. 276. Knoldbcegersvamp (Sclerotiana Libertiana). bryder Svampevcevet frem af de i Forvejen svagt angrebne Roer og bedcekker stor<eller mindre Dele af Overfladen med et hvidt, bomuldsagtigt, flere Linier tykt Væv, hvrs Traade let trænge ind i Naboroerne, saa at en enkelt syg Roe kan smitte et stort Antal sunde Roer i Kulen eller Kælderen, og det sker hurtigere, jo fugtigere Luften er i Rummet. Inden i den hvide Filtmasse udvikle sig derefter nogle forst blode og hvide, senere haarde