Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

598 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. og udvendig sorte, pude- eller kageformede Legemer, de saakaldte Sklerotier (Fig. 276), som oste blive 72 Tomme brede eller derover, især naar flere smelte sammen. Disse Sklerotier tjene til at overvintre Svampen, idet de efter en Hviletid i den folgende Efter- sommer frembringe blegbrune, stilkede, bægerformede Frugtlegemer (Mg. 276), som blive omtrent tommehoje og paa den hule Side, der fortsætter sig som en Kanal gennem Stilken, bære et sammenhængende Lag af Sporesække, der hver indeholde otte ovale, klare Sporer. Disse frembringe ved deres Spiring det fine Svampevæv, der nærer sig i Jordbunden as dode Plantestoffer, og Kredsløbet begynder forfra. For at forebygge Sygdommens Ud- bredelse maa man grundigt tilintetgøre de med Svampen befængte Roer og særlig soge at odelægge Sklerotierne ved at nedgrave eller opbrænde dem og ikke fore dem paa Mod- dingen. Ved at bringe Sklerotier ud paa Marken med Affaldet fra Kulerne bringes disse Udgangspunkter for Svampen ud i Kulturerne, og selv om der paa vedkommende Mark ikke dyrkes Roer det sanime Aar, maa det erindres, at disse Sklerotier kunne bevare Livs- kraften i flere Aar. Ogsaa Raps angribes af denne Svamp. b. Sygdomme, færlige for Bede (Runkelroe og SUkkerroe). Bedens Bladskimmel (Peronospora Schachtii) angriber de halvt udvoksede Blade, paa hvilke der optræder bleggronne, bugtede Pletter, som paa Undersiden bære en hvidlig Laad, der senere farves blaagraa af de talrige ægformede Knopceller, som bæres i Spidsen af de gaffeldette Forgreninger. Til sidst udbreder Svampen sig over hele Bladet, der bliver tykt, stift, kruset og med indrullede Rande og kun opnaar en ringe Storrelse. Sædvanlig blive samtlige Blade paa samme Plante angrebne, hvad der forøger Svam- pens Skadelighed. Sygdommen breder sig stærkest i fugtigt Vejr. Svampen overvintrer i Knoppen af de overgemte Roer, som udplantes til Froavl, og breder sig herfra til Roemarken. Man bor derfor udtage de til Froavl bestemte Roer fra sunde Agre, og for saa vidt man desuagtet om Foraaret træffer enkelte Froroer angrebne, bor disse fjernes. Sygdommen viser sig Baabe hos Foderbeder og Sukkerbeder; den gør betydelig Skade i Tyskland, men er hidtil kun bekendt fra enkelte Steder her i Landet. Bederust (Uromyces Betae) optræder meget almindelig paa Bladene af Foderbeder og Sukkerbeder i Form af lost siddende, rustrøde Hobe, der ofte bedække store Partier af Bladpladen. Tidligt om Foraaret vise sig de livlig gule Hobe af Skaalrust, dels paa de forst udflydende Blade af de til Froavl udplantede Roer, dels, men sjældnere, paa Kim- planterne. De paa denne Maade angrebne Blade bor saa vidt muligt fjernes for at hindre Skaalrustsporerne i at spredes til friste Blade, hvor de frembringe de rustrode Hobe af Sommersporer; thi at komme disse sidste til Livs er et uoverkommeligt Arbejde. Bedens Pletsyge (Phoma Betae) foraarsager storre eller mindre Raadpletter paa Beder. Disse Pletter ere gennemvcevede af det fine, farvelose Svampevæv, og paa Plet- ternes Overflade vise sig derefter smaa, sorte Prikker, hver bestaaende af en kugleformet Beholder af Knopceller, der bryde frem i Form af bugtede, farvelose Traade. Forud for denne Form af Sygdommen gaar sædvanlig en „Hjerteforraadnelse", der bestaar i, at Bladene, især de indre, om Eftersommeren blive brunplettede og derefter sortagtige, plet- vis bedækkede med et olivenbrunt Lag af Knopceller. Herfra vandrer Myceliet ned i Roden og foraarsager den nævnte Roeforraadnelse. 6. Sygdomme, f(Trüge for Turnips og Rutabaga. Kaalbroksvamp (Plasmodiophora Brassicae) (Fig. 277) foraarsager, at Roerne blive misdannede paa meget forflellig Bis, i Form af Uregelmæssige