Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Plantesygdomme, foraarsagede af Snyltesvampe. 601 der med Regnvandet skylles ned i Jorden, i hvilken de kunne synke to å tre Tommer dybt, og herved naa de Knolde, som ikke ere dækkede af et tykkere Jordlag. Sværm sporerne Udsende da Spiretraade, som trænge ind gennem Kartoflernes Hud og foraarsage brunlige Raadpletter, der efterhaanden ganste odelcegge Knoldene. I KartoffelkUlerne vedligeholder og udbreder Svampens Mycelium sig, saa at Sygdommen, der her har faaet Indpas med syge Kar- tofler, smitter flere og flere af de sUnde. Naar en syg, om end kun svagt angreben Kartoffel lægges i Jorden om Foraaret, vandrer Svampevævet fra denne op i Stængelen og frembringer Knopceller Uden paa denne; den syge Læggekartoffel danner saaledes Udgangspunktet for Sygdommen paa Marken, idet de nævnte Knopceller fsres over paa Kartoffelblade og her frembringe de brune Pletter med Skimmellag og Knopceller, der snart ved Vindens Hjælp sprede sig over Kartoffelageren. De vigtigste Midler, som anvendes mod denne Sygdom, bestaa i at dyrke saadanne Kartoffelsorter, der ifølge Erfaringen have stsrst Modstandskraft mod Svampen, hvad der for Tiden overalt i Landet viser sig at være Tilfældet med Magnum bonum, og end- videre at ssrge for saa vidt muligt kun at bruge fuldstændig sunde Lægge- kartofler. De forstellige andre Midler, som ere foreslaaede, Beskyttelseshyp- ning, kunstig Afsvampning af Læggekartofler og af Kartoffeltoppen, have endnu ikke faaet synderlig Anvendelse i Praksis. C. Skadelige Dyr. Ved Lektorerne Dr. I. E. B. Boas og Dr. E. Rostrup. Et betydeligt Antal Dyr af forstellige Afdelinger ernærer sig helt eller delvis af vore Kulturplanter Under disses Vcekst og forringer derved i ftørre eller mindre Grad Udbyttet af Landmandens Arbejde. For manges Ved- kommende er dog det Indgreb, de gøre, saa ringe, at det praktisk set næppe falder i Vcegtskaalen; andre af dem optræde derimod paa en saadan Maade, at deres Angreb bliver føleligt, ofte endog i hsj Grad. Det er disse skade- lige Dyr, som vi her kortelig siulle betragte. I. Pattedyr. Markmusen (Arvicola agrestis) kendes let fra den almindelige Husmus ved sine korte, i Pelsen fljulte Øren og ved sin korte Hale. Kindtænderne ere indrettede til at tygge fast og sej Plantefode; de have en riflet Tygge- flade og blive ved at vokse hele Livet igennem. Markmusen, som er almin- delig over hele Landet, fortærer alle Slags Plantefode, baade grønt Plante- foder, Korn og andet Frs, saftige Rodder o. s. v. Den graver sig Gange i Jorden, tæt under Overfladen; her har den ogsaa sin Rede, hvor den foder sine Unger, af hvilke den faar flere ad Gangen; den foder flere Kllld om