Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
602 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. Aaret, fra Foraar tit Efteraar, og under gunstige Omstændigheder formerer den sig derfor i Lobet af Sommeren overordentlig stærkt. Fugtige Somre indskrænke dog i hoj Grad Tilvæksten af Mns, og Vinterens Kalde og Nod til- intetgor store Mængder af dem; ogsaa epidemiste Sygdomme optræde under- tiden hærgende iblandt dem. Om den store Skade, som Markmusene knnne anrette paa Sæden, foreligger der fra ældre Tid af talrige Beretninger; i nyere Tid synes deres Angreb paa Markerne her til Lands sædvanlig atvære mindre folelige. Ved Vin- tertid ty talrige Markmus ind i Skovene, hvor de gøre megen Skade ved at æde Bark, navnlig af unge Fig. 279. Markmus. Bogeplanter. 3ordrotten eller Bandrotten (Arvicolaamphibius) — der ikke maa for- veksles med den almindelige brune Husrotte, som ogsaa jævnlig kaldes' „Vand- rotte" ligner i ydre Udseende og i Tændernes Bygning Markmllsen, men er langt storre. Den forer en Underjordisk, muldvarpeagtig Levemaade og skyder jævnlig lignende smaa Jordhoje op som Muldvarpen; dens Hoved- fode er Rodder. Som det ene af dens Navne antyder, træffes den hyppig i Nærheden af Vand, men den kan ogsaa færdes langt fra Vandsteder. Den gor ofte betydelig Skade, især i Haver og i Ungflov; armtykke Træer over- gnaves undertiden af den i Jordskorpen. I Sammenligning med de to nævnte ere de andre Muse- eller Rotteformer, der hore hjemme paa Markerne, af mindre Betydning. Slemme Gæster i Husene ere derimod Hus mus en (Mus musculus) og den brune Rotte (Mus decumanus), der fortære alle Slags Forraad. Begge træffes i ovrigt om Sommeren ogsaa paa Markerne. Ogsaa Haren (Lepus europæus), der ligesom de nævnte hsrer til Gnavernes Orden, er et meget fladeligt Dyr. Den fortærer med Forkcerlig- hed saftigt Grsnfoder, Kaal, Klsver, ung Sæd o. s. v. Om Vinteren gaar den ofte ind i Haverne og gnaver Barken af forskellige Træer, navnlig Frugt- træer og Gitldregn, hyppig helt rundt, saa at Træet gaar ud. Hyppig gaar det store Vildt, Dyrene af Hjorte slægten, Raa-, Daa- og Kronvildt, ud paa Markerne og ceder af de der dyrkede Planter. En Betragtning af den store Skade, de anrette inde i Skoven, vilde fore os for langt uden for vor Opgave. Muldvarpen (Talpa europæa), hvis Udseende og underjordifle Levemaade vil være vel bekendt, er tidligere almindelig bleven antagen for et skadeligt Dyr, men i det væsent- lige med Urette. Det er nemlig for længst fastslaaet, at den aldeles ikke er Planteæder, saaledes at den Skade, den gør, væsentlig reducerer sig til, at den kan genere ved at danne de bekendte Muldvarpeskud. Paa den anden Side er vistnok dens Nyttighed bleven