Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
602
Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget.
Aaret, fra Foraar tit Efteraar, og under gunstige Omstændigheder formerer
den sig derfor i Lobet af Sommeren overordentlig stærkt. Fugtige Somre
indskrænke dog i hoj Grad Tilvæksten af Mns, og Vinterens Kalde og Nod til-
intetgor store Mængder af dem; ogsaa epidemiste Sygdomme optræde under-
tiden hærgende iblandt dem. Om den store Skade, som Markmusene
knnne anrette paa Sæden,
foreligger der fra ældre
Tid af talrige Beretninger;
i nyere Tid synes deres
Angreb paa Markerne her
til Lands sædvanlig atvære
mindre folelige. Ved Vin-
tertid ty talrige Markmus
ind i Skovene, hvor de
gøre megen Skade ved at
æde Bark, navnlig af unge
Fig. 279. Markmus.
Bogeplanter.
3ordrotten eller Bandrotten (Arvicolaamphibius) — der ikke maa for-
veksles med den almindelige brune Husrotte, som ogsaa jævnlig kaldes' „Vand-
rotte" ligner i ydre Udseende og i Tændernes Bygning Markmllsen,
men er langt storre. Den forer en Underjordisk, muldvarpeagtig Levemaade
og skyder jævnlig lignende smaa Jordhoje op som Muldvarpen; dens Hoved-
fode er Rodder. Som det ene af dens Navne antyder, træffes den hyppig
i Nærheden af Vand, men den kan ogsaa færdes langt fra Vandsteder. Den
gor ofte betydelig Skade, især i Haver og i Ungflov; armtykke Træer over-
gnaves undertiden af den i Jordskorpen.
I Sammenligning med de to nævnte ere de andre Muse- eller Rotteformer, der
hore hjemme paa Markerne, af mindre Betydning. Slemme Gæster i Husene ere derimod
Hus mus en (Mus musculus) og den brune Rotte (Mus decumanus), der fortære
alle Slags Forraad. Begge træffes i ovrigt om Sommeren ogsaa paa Markerne.
Ogsaa Haren (Lepus europæus), der ligesom de nævnte hsrer til
Gnavernes Orden, er et meget fladeligt Dyr. Den fortærer med Forkcerlig-
hed saftigt Grsnfoder, Kaal, Klsver, ung Sæd o. s. v. Om Vinteren gaar
den ofte ind i Haverne og gnaver Barken af forskellige Træer, navnlig Frugt-
træer og Gitldregn, hyppig helt rundt, saa at Træet gaar ud.
Hyppig gaar det store Vildt, Dyrene af Hjorte slægten, Raa-, Daa- og Kronvildt,
ud paa Markerne og ceder af de der dyrkede Planter. En Betragtning af den store
Skade, de anrette inde i Skoven, vilde fore os for langt uden for vor Opgave.
Muldvarpen (Talpa europæa), hvis Udseende og underjordifle Levemaade vil være
vel bekendt, er tidligere almindelig bleven antagen for et skadeligt Dyr, men i det væsent-
lige med Urette. Det er nemlig for længst fastslaaet, at den aldeles ikke er Planteæder,
saaledes at den Skade, den gør, væsentlig reducerer sig til, at den kan genere ved at
danne de bekendte Muldvarpeskud. Paa den anden Side er vistnok dens Nyttighed bleven