Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
604 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. Til GlauSbillerues Familie hore talrige smaa kollehornede Biller, der sædvanlig træffes paa Blomster. En Art af dem „Glimmerbossen" eller Kaalens Glansbille (Meligethes æneus), som er 1—1V» Lin. lang, morkegron med Metalglans, gør Skade paa forskellige Korsblomstrede, hvis Blomster og Blomsterknopper den æder, hvorved den hyppig i følelig Grad skader Frøavlen. Ogsaa Larverne leve i Bloinsterne og i de unge Skulper. Glimmerbossen træffes s. Eks. paa Raps og Kaal; desuden ogsaa paa flere vildtvoksende Planter. Fig. 281. Glimmerbossen. Til hojre en Plante med Billen og dens Larve i naturlig Størrelse; til venstre samme forstorrede. Fig. 282. Den „Gule Traad- orm", Larven as Elater lineatus, set ovenfra og nedenfra. Smulderne (Farvetavlen Fig. 2) ere velbekendte paa Grund af deres Evne til ved en særegen Mekanisme pludselig at kunne springe lige op i Vejret. Det er aflange, noget fladtrykte Biller. Larverne ere gallige eller brunlige, glatte, meget langstrakte og ligne i Udseende Melormen. Enkelte Smcelderlarver gore Skade paa Markerne ved at begnave unge Planter, f. Eks. af Kornsorterne; den Art, hvis Larve hyppigst gør Fortræd paa Kulturplanterne, er Elater (Agriotes) lineatus (se Farve- tavlen Fig. 1); Larven („Gul Traadorm") kendes fra andre Smælder-Larver paa, at det bageste Led er tilspidset og bærer to smaa, morke Pletter. Den æder sig ind i den underjordiske Del af Stængelen, f. Eks. af unge Havre- planter, som da blive gule og gaa ild. Torbisterne kendes paa, at Folehornene i Spidsen ere forsynede med flere smaa Blade, der kunne spredes Ud fra hinanden og atter lægges sammen; Forbenene ere Grave- ben, Skinnebenet sammentrykt og forsynet med Torne. Lar- verne ere krumme, pslseformige, blode og blege (Hovedet er dog brunfarvet); de ere forsynede med korte Ben. Til denne Familie horer en Mængde velbekendte Insekter, saa- ledes Skarnbasserne, Guldbasserne, Eghjorten og Oldenborren (Melolontha vulgaris) (se Farvetavlen Fig. 3 og 4). Dette Dyrs almindelige Udseende er saa vel bekendt, at vi ikke behsve at dvæle derved. Kun bemærkes, at Han og Him let kendes fra hinanden, idet Hannen har syv lange Blade paa Enden af Folehornet, medens Hunnen km: har seks, der tilmed ere meget kortere. Larven kendes fra de fleste andre Torbistlarver ved sine forholdsvis lange og kraftige Ben og sine lange, fremstaaende Kind- bakker, hvis skærende Rand ikke er tandet.