Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
604 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget.
Til GlauSbillerues Familie hore talrige smaa kollehornede Biller, der sædvanlig
træffes paa Blomster. En Art af dem
„Glimmerbossen" eller Kaalens Glansbille (Meligethes æneus), som er 1—1V» Lin.
lang, morkegron med Metalglans, gør Skade paa forskellige Korsblomstrede, hvis Blomster
og Blomsterknopper den æder, hvorved den hyppig i følelig Grad skader Frøavlen. Ogsaa
Larverne leve i Bloinsterne og i de unge Skulper. Glimmerbossen træffes s. Eks. paa
Raps og Kaal; desuden ogsaa paa flere vildtvoksende Planter.
Fig. 281. Glimmerbossen. Til hojre en Plante med Billen og dens Larve
i naturlig Størrelse; til venstre samme forstorrede.
Fig. 282.
Den „Gule Traad-
orm", Larven as
Elater lineatus,
set ovenfra og
nedenfra.
Smulderne (Farvetavlen Fig. 2) ere velbekendte paa Grund af deres
Evne til ved en særegen Mekanisme pludselig at kunne springe lige op i
Vejret. Det er aflange, noget fladtrykte Biller. Larverne ere gallige eller
brunlige, glatte, meget langstrakte og ligne i Udseende Melormen. Enkelte
Smcelderlarver gore Skade paa Markerne ved at begnave unge Planter,
f. Eks. af Kornsorterne; den Art, hvis Larve hyppigst gør Fortræd paa
Kulturplanterne, er Elater (Agriotes) lineatus (se Farve-
tavlen Fig. 1); Larven („Gul Traadorm") kendes fra andre
Smælder-Larver paa, at det bageste Led er tilspidset og
bærer to smaa, morke Pletter. Den æder sig ind i den
underjordiske Del af Stængelen, f. Eks. af unge Havre-
planter, som da blive gule og gaa ild.
Torbisterne kendes paa, at Folehornene i Spidsen ere
forsynede med flere smaa Blade, der kunne spredes Ud fra
hinanden og atter lægges sammen; Forbenene ere Grave-
ben, Skinnebenet sammentrykt og forsynet med Torne. Lar-
verne ere krumme, pslseformige, blode og blege (Hovedet
er dog brunfarvet); de ere forsynede med korte Ben. Til
denne Familie horer en Mængde velbekendte Insekter, saa-
ledes Skarnbasserne, Guldbasserne, Eghjorten og
Oldenborren (Melolontha vulgaris) (se Farvetavlen Fig. 3 og 4). Dette
Dyrs almindelige Udseende er saa vel bekendt, at vi ikke behsve at dvæle
derved. Kun bemærkes, at Han og Him let kendes fra hinanden, idet Hannen
har syv lange Blade paa Enden af Folehornet, medens Hunnen km: har seks,
der tilmed ere meget kortere. Larven kendes fra de fleste andre Torbistlarver
ved sine forholdsvis lange og kraftige Ben og sine lange, fremstaaende Kind-
bakker, hvis skærende Rand ikke er tandet.