Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Skadelige Dyr. 605 Den Udviklede Oldenborre viser sig i Maj Maaned og er fremme i 4—6 Uger („Flyvetiden")- Dens Fode er Bladene af de fleste Lovtræer og Buske; nogle Lovtræer, f- Eks. Egen, foretrækker den dog særlig, medens der er enkelte, s. Eks. Linden, som den næsten aldrig rører; Naaletræer angriber den kiln i ringe Omfang, Fyrren siet ikke. Ligeledes æder den ikke urteagtige Planter eller dog kun ganste undtagelsesvis. Dagen igennem holde Olden- borrerne sig i Regelen rolig paa Træerne, men om Aftenen ere de mere i Bevægelse. De pleje ikke at strejfe vidt omkring, men holde sig sædvanlig nogenlunde i Nærheden af det Sted, hvor de have levet som Larver. I Slut- ningen af Juni eller i Begyndelsen af Juli Maaned grave Hunnerne sig ned i Jorden, især paa Marker, som nylig ere plojede, eller som det af andre Grunde er let for dem at arbejde sig ned i. Her aflægge de deres ?Eg i 4__8" Dybde; hver Hun lægger i det hsjeste 20—30 SEg (gennemsnitlig omtrent 20). Efter ZEglægningen ds Hunnerne; samtidig do ogsaa Hannerne. Efter 4—6 Ugers Forlob kommer der ud af ALgget en lille Larve, som i Begyndelsen næppe fortærer andet end fine, henfaldne Plantedele eller i alt Fald ikke gør kendelig Skade. Henimod Vinteren begiver Larven sig dybere ned i Jorden, hvor den saa ligger i Dvale Vinteren over. Det næste Aar vandrer den om Foraaret atter op i de ovre Jordlag, hvor den nu giver sig til at æde Rodder af forsiellige, saavel urte- som træagtige Planter. Den fortsætter hermed Sommeren igennem og overvintrer atter længere nede (flere Fod dybt) i Jorden. Den tredje Sommer er Larven bleven stor og gr(mt)ig og fortærer nu ikke blot som tidligere de fine Rodgrene, men binder an med kraftigere Rodder. Det er i denne tredje Sommer, at Larvernes Angreb paa de dyrkede Planter bliver mest føleligt; paa Steder, hvor Lar- verne ere talrige, blive tallose Planter rodlose og gaa ud, saa at mange Marker helt eller delvis sdelægges. Larverne overvintre atter, og i den fjerde Sommer tage de fat paa ny; men Skaden bliver da mindre, idet Larven allerede tidligt paa Sommeren gaar dybt ned i Jorden, hvor den danner sig en Hule, i hvilken den snart efter forpupper sig. Om Esteraaret forvandler Puppen sig til fuldkomment Insekt. Dette forbliver dog i Jorden til næste Foraar, arbejder sig saa efterhaanden opefter, men fsrst naar Varmen kommer i Lnften, vover det sig frem paa Jordens Overflade; Frembruddet sier særlig paa lune Aftener. Insektet er saaledes fire Aar om at Udvikle sig fuld- stændig; kun en mindre Del af denne Tid falder paa det fuldkomne Insekt, den stsrste Del paa Larven. De fleste Steder optræde Oldenborrerne kun i ftørre Antal hvert fjerde Aar. Dette Hoved-Flyveaar, „Oldenborreaaret", er for de fleste Egne her i Landet Aaret før Skudaar (1891, 87, 83, 79, 75, 71 o. s. v.); Aarene for de værste Larveangreb ere derefter 89, 85, 81 o. s. v. Oldenborren er det skadeligste af alle danske Insekter. Mindre Betyd-