Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

606 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. ning har det fuldkomne Insekts Angreb, hvorvel Træerne natUrligvis lide ved at blive aflsvede. Af meget stor Betydning er derimod Larvens Angreb, særlig i den tredje Sommer af dens Liv; mange Egne her i Landet have lidt Haardt derunder. Svarende til, hvad man kender for mange andre stadelige Insekters Ved- kommende, finde vi, at Oldenborren — heldigvis — ikke optræder lige talrig i alle Oldenborreaar, men at dens Tal, og dermed ogsaa Larvefladen, svinger overordentlig. Saaledes led mange Egne her i Landet meget stærkt under Oldenborrens Angreb i Halvtredserne; langt mindre var Skaden i det folgende Ti aar, og forst i Slutningen af Halvfjerdserne og i Firserne bleve Olden- borrerne atter meget talrige; i 1891 var der atter en stærk Nedgang at notere. Aarsagen hertil er rimeligvis en lignende som den, der betinger Svingningen i Antallet af andre fladelige Insekter: naar Insektets Snyltere tiltage, g aar det ned ad Bakke med det, og omvendt. For Oldenborrens Vedkommende synes det her til Lands især at være en af en Bakterie frem- kaldt Sygdom hos Larven, som er Aarsagen til, at Oldenborren i visse Aaringer saa stærkt aftager i Antal. Som Udryddelsesmiddel imod Oldenborren anvender man navnlig Ind- samlinger, baade af Larven og især af det Udviklede Insekt. Her til Lands er der i de sidste Oldenborreaar foretaget omfattende Indsamlinger, som delvis betales af Staten; i 1887 blev der i 411 Kommuner indsamlet 71/, Million Pund Oldenborrer med en Udgift af 660,000 Kr. Af andre Midler er anvendt en vidtgaaende Fredning af insektædende Fugle, navnlig af Stæren. Intet af disse Midler har dog vist sig at være af gennemgribende Betyd- ning; mest Værdi har vistnok Indsamlingen af Larven, men Betydningen heraf er kun lokal. Nær beslægtet med den almindelige Oldenborre er den Sortrande de Olden- borre (M. hippocastani), der bl. a. kendes paa, at Vingedækkerne have en smal sort Stribe langs den udvendige Rand. Den horer især hjemme i Egne, hvor Jorden er meget „let", men ligner i ovrigt i Levemaade ganske den almindelige Oldenborre. Beslægtede med disse ere endvidere flere mindre Torbister, hvis Larver i hoj Grad ligne Oldenborrens og ligesom disse leve af Rodder og gore Skade paa samme Maade paa Græs- og Kornmarker o. s. v., om end i mindre Omfang. Hertil horer den gulbrune laadne Brandenborre eller St. Hans-Oldenborre (Rhizotrogus solstitialis), der sværmer i Juni—Juli, den meget lignende Hedeoldenborre (Bh. Fallenii) (se Farvetavlen Fig. 5), der er noget mørkere og mindre haaret, G a ase bil len (Phyllopertha horticola) (se Farve- tavlen Fig 6), der er sortegron med mørfe, gulbrune Bingedoekker o. ft. a. Ganske uskadelige ere derimod de godningcedende Larver af Skarnbasserne og af de smaa Godningsbiller. Disse Larver, som dels træffes i Jorden, dels i Godnings- klatter, ligne meget Oldenborrelarver og ere ofte blevne forvekslede med disse, hvorved de have givet Anledning til den urigtige Anskuelse, at Oldenborrelarverne flulde kunne leve af Godning. Snudebillerne ere smaa Biller, hvis Hoved er trukket Ud i en kortere eller længere tryne- eller snabelagtig Forlængelse, paa hvis Spids Mund-