Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skadelige Dyr.
607
Larverne ere blsde, lemme-
Fig. 283. Ceutorhynchus sulcicollis.
« og b ben voksne, set ovenfra og fra Siden,
forst.; c samme i nat. StM.; d og e Larven
forst. og i nat. Størr.
Fig. 284. (Sn grøbiHe (Bruchus).
1 det udviklede Insekt, forst.; 1' samme i
nat. Størr.; 2 og 2‘ Larven, forst. og
i nat. StM.
delene sidde. Folehornene ere i Regelen knækkede,
lose Maddiker, hvide med brunt Hoved.
Ceutorhynchus sulcicollis er en lille
matsort Snudebille af 1—V/2 Lin. Længde.
Dens Larve lever i kugleformige, omtrent
ærtestore Opsvulmninger paa Rodhalsen af
Kaal, Raps og andre Korsblomstrede. Ofte
kan der være et ftørre Antal af disse Galler
paa samme Plante, som da sættes meget
tilbage.
Ceutorhynchus assimilis ligner meget fore-
gaaende, fra hvilken den afviger ved sit mere graa-
lige Udseende. Dens Larver leve i de umodne Skulper
af Raps 0. a. og ernære sig af Froene. De udviklede
Insekter begnave Knopperne og Blomsterne.
Beslægtede med Snudebillerne ere Frolnllerne (Bruchus), smaa, ægfornnge Biller med
temmelig flad Ryg og hvælvet Bug; Hovedet med en kort Snabel, Folehornene rkke
knækkede. Larverne som hos Snudebillerne. Hertil
horer en Art, B. granarius, hvis Larve lever bl. a.
af Froene af Hestebønnen, i hvilke den efterhaanden
udgnaver sig en Hule, hvori man ogsaa senere finder
det udviklede Insekt, kun adskilt fra Froets Over-
flade ved en tynd Hinde, som Larven levner, og
som Insektet senere gennembryder. Da Gnavet i
Almindelighed kun gaar ud over Kimbladene, og
disse tilmed kun delvis ere fortærede, kunne saa-
danne Bonner alligevel spire, om end de maafle
give svagere Planter.
Jordlopperne ere smaa springende
Biller, der hsre til Bladbillernes Familie.
Baade de udviklede Insekter og Larverne leve
as Plantesode; sædvanlig er det det fuldkomne Insekt, som gør mest Stabe,
Undertiden dog Larven.
Den Gulstribede Jordloppe (Haltica nemorum), Ftg 28o, kendes paa
den brede, gule Længdestribe paa hvert Vingedække; Dyret er omtrent 1 Linie
langt. Det fllldkomne Insekt gør megen Skade ved at opæde unge Planter, især
Kimplanter, af forflellige dyrkede Korsblomstrede (f. Eks. Kaal, Raps, Ra-
diser 0. s. v.). Den blege Larve lever inde i Bladene af de samme Planter i
en Gang, som den Udgraver sig; den ældste Del af Gangen er snæver, den
sidst dannede Del bredere. Den Skade, som Larven for'aarsager, er i svrigt
kun af mindre Betydning. — En anden Jordloppe, der som fuldkomment
Insekt sdelcrgger unge Planter, er KaalensJordloppe (Haltica oleracea),
tier er noget ftsrre og ensfarvet ntørt Den fortærer ligeledes unge Kms-
blomstrede, men desnden ogsaa f. Eks. itttge dErte- og Sukkerroe-Planter.