Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Skadelige Dyr. 611 have de mange Fjender. Navnlig ere de i en overordentlig Grad hjemssgte af Snyltehvepser og af Snyltesvampe („Kaalormstimmel^, Empusa radicans), jom bidrage meget tit at begrænse deres Angreb; ogsaa af fugtigt Vejr lide de meget. Med Navnet Knop orme betegner man visse Sommerfuglelarver, som leve i Jordflorpen. De fuldkomne Insekter, til hvilke de hore, ere forsiellige Natsommerfugle af „Uglernes" Familie (Agrotis segetum og andre ^Zrotis-Arter); det er graalige eller brunlige Sommerfngle med Tegninger paa Vingerne. Larverne, Knop- ormene, have et pslseformigt Legeme og uanse- lige, jordagtige Farver. De holde sig om Dagen stjulte i Jordskorpen, men vove sig ofte frem om Statten. Deres Fode er blode, saftige Plantedele, f. Eks. Kartofler, Turnips, Runkelroer, i hvilke man ofte ser dem sidde i dybe Haller, som de have gnavet; om Natten gaa de op paa Overfladen og afæde de over- jordiske Dele, f. Eks. af ung Sæd. Som Fig. 292. En Roe, begnavet af Kn op orm. 4 Fig. 291. En Ærtevikler. 1 det fuldkomne Insekt, forstyrret. 2 samme i nat. Størrelse. 3 en begnavet Wrt med Larven. 4 Larven, forstyrret. Middel mod disse meget fladelige Insekter anbefales Indsamling af Larverne, noget som dog paa Grund af Larvernes Levemaade ikke er let at udfore grundigt. Viklerne ere en stor Gruppe af Smaasommerfugle, der som Larver hyppigst leve imellem oa af Blade, som de spinde sammen; ofte ser man paa Træer og Buste saadanne sammenspundne Blade, indesluttende en Viklerlarve. Ikke faa af dem have dog en væsentlig afvigende Levemaade. Dette er f. Eks. Tilfældet med Ærteviklerne (flere Arter- Tortrix tenebrosana o. a.) Paa den Tid, da Ærterne blomstre, flyve disse Sommerfugle omkring og aflægge deres Æg i Blomsterne. Efter et Par Ugers Forlob komme de spæde Larver ud af Ægget og gnave sig ind i de unge Bælge; det lille