Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget.
Planterne
i Hvedens Blomster, hvor den fuger paa
Fig. 293. Et Stankelben.
1 det fuldkomne Insekt. 2 Larve. 3 Puppe.
som lever
enten slet ikke udvikles til Frugt eller faar en Uregelmæssig Form og mangel-
fuld Udvikling. Naar Larven, i Juli eller August, har naaet sin fulde Storrelse,
612
Hul, som de gnave i Bælgen, lukkes snart igen. Inde i Bælgen leve de saa af Ærterne.
I August Maaned er den bleggrønne Larve fuldvoksen, hvorpaa den gnaver sig ud af
Bælgen og forpupper sig i Jorden for næste Foraar at komme frem som Sommerfugl.
d. Tovingede.
De Tovingede deler man sædvanlig i Myg og Fluer. Af disse have
Myggene længere, mangeledede Folehorn og sædvanlig en meget slank Legems-
form, samt smalle Vinger, medens Fluerne have korte, faaledede Folehorn
og en mindre slank Krop. Af Myggene skalle vi her kun omtale Stankel-
benene, Hvedemyggen og den Hessiske Flue.
Stankelbenene (Tipula) ere de velbekendte store, langbenede, ikke
stikkende Myg, som saa hyppig ses om Sommeren. Deres graalige, pslse-
formige Larver, der ligesom alle andre Tovingedes ere lemmelose, leve i
Jorden, i Almindelighed paa Erge og Græsmarker, og gøre her sædvanlig
ingen kendelig Skade. Men undertiden optræde de paa Kornmarker,
navnlig saadanne, der i Forvejen have ligget hen som Græsmarker,
og kimne da gore følelig Skade ved at begnave og derved dræbe de spirende
Planterl som Folge af Angrebet kan der
fremkomme
store nøgne Pletter
paa Markerne.
Naar
fsrst ere b levne
ftørre, stade Stan-
kelbenslarverne dem
ikke mere.
Hvedemyggen
(Cecidomyia tri-
tici) er en lille
bitte, fin Myg, der
er gul af Farve;
Hunnen har et
meget langt Lægge-
ror paa Bagenden;
dette fraregnet er
den knap 1 Lin.
lang, Hannen er
endnU mindre.
Larven, der bliver
iy2 Lin. lang, er
en gnl Maddike,
FrUgtknuden, som da