Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
616 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. Som Middel imod den maa det anbefales at optage de angrebne Roer med Larverne i og tilintetgøre dem (f. Eks. ved Opbrænding); er en Mark stærkt angreben, bor man ikke næste Aar anvende den til Dyrkning af Planter, der angribes af Kaalfluen (som Udelukkende holder sig til Planter af de Kors- blomstredes Familie). Run kelroe fluen (Anthomyia conformis) er nær beslægtet med foregaaende; dens Larver minere inde i Bladene af Runkelroen og frembringe derved store misfarvede Pletter paa Bladene; ere Larverne til Stede i stor Mængde, hemme de naturligvis Roens Udvikling folelig. En tredje Art af Slægten Anthomyia, A. coarctata, lever som Larve i „Hjertet" af Hvede- og Rugplanter. Fig. 298. Koru-Blcerefoden. 1 Korn-Blcrrefvden. 2 samme, flyvende. Begge Fig. forstyrrede; ben naturlige Stprrelse er angiven ved Siden. 6. Bltrresodder og Bladlus. Blærefodderne (Thrips), som høre til samme Orden som Græshopper, Guld- smede o. a., ere smaa bitte, aflange Insekter, der mangle Kloer; Vingerne, fire i Tallet, ere lange og smalle og forsynede med lange Haar langs Randen (undertiden mangle Vingerne). Hertil horer Korn-Blærefoden (Thrips cerealium), der er sort af Farve, 1 Lin. lang; Hannen er vingeløs, Hunnen vinget. Denne Blcerefod og dens orangegule, vingeløse Larver træffes hyppig om Sommeren i Hvede-, Rug- eller Bygaks, hvis Ud- vikling de i større eller mindre Grad hemme. 231 ab ht f en e(Aphis) ere smaa Insekter med en Sugesnabel, tynde svage Ben, en plump, tyndhudet Krop, der bag- til bærer to opstaaende, tynde Ror, og med eller uden fire klare, tynde Vinger. Hvert Aar op- træde de i en Rcekke Kuld, det ene efter det andet; de fleste af disse Kuld bestaa alene af (vingede eller vingeløse) Hunner, der fode levende Unger; forst vin Efteraaret udvikles et Kuld, bestaaende af vingede Hanner og vingeløse Hunner, som parre sig, hvorefter Hunnerne lægge befrugtede SEg, der overvintre. Talrige Arter af Bladlus træffes om Sommeren paa forskellige Planter, hvis Safter de suge. Paa vore Kornsorter træffes undertiden Bladlus i stor Mængde, sugende paa Aksene, hvis Udvikling kan lide derunder; ogsaa andre dyrkede Planter, f. Eks. Hestebønner, * t-,_3 Angreb. kunne lide stærkt under deres IV. Rundorme. Rundormene ere en strakt, trind Legemsform. stor Gruppe af uledede Orme, i Regelen af lang- De fleste as dem leve som Snyltere i andre Dyr,