Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
616 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget.
Som Middel imod den maa det anbefales at optage de angrebne Roer med
Larverne i og tilintetgøre dem (f. Eks. ved Opbrænding); er en Mark stærkt
angreben, bor man ikke næste Aar anvende den til Dyrkning af Planter, der
angribes af Kaalfluen (som Udelukkende holder sig til Planter af de Kors-
blomstredes Familie).
Run kelroe fluen (Anthomyia conformis) er nær beslægtet med foregaaende;
dens Larver minere inde i Bladene af Runkelroen og frembringe derved store misfarvede
Pletter paa Bladene; ere Larverne til Stede i stor Mængde, hemme de naturligvis
Roens Udvikling folelig.
En tredje Art af Slægten Anthomyia, A. coarctata, lever som Larve i „Hjertet"
af Hvede- og Rugplanter.
Fig. 298. Koru-Blcerefoden.
1 Korn-Blcrrefvden. 2 samme, flyvende. Begge Fig. forstyrrede; ben naturlige
Stprrelse er angiven ved Siden.
6. Bltrresodder og Bladlus.
Blærefodderne (Thrips), som høre til samme Orden som Græshopper, Guld-
smede o. a., ere smaa bitte, aflange Insekter, der mangle Kloer; Vingerne, fire i Tallet,
ere lange og smalle og forsynede med lange Haar langs Randen (undertiden mangle
Vingerne). Hertil horer Korn-Blærefoden (Thrips cerealium), der er sort af Farve,
1 Lin. lang; Hannen er vingeløs, Hunnen vinget. Denne Blcerefod og dens orangegule,
vingeløse Larver træffes hyppig om Sommeren i Hvede-, Rug- eller Bygaks, hvis Ud-
vikling de i større eller
mindre Grad hemme.
231 ab ht f en e(Aphis)
ere smaa Insekter med
en Sugesnabel, tynde
svage Ben, en plump,
tyndhudet Krop, der bag-
til bærer to opstaaende,
tynde Ror, og med eller
uden fire klare, tynde
Vinger. Hvert Aar op-
træde de i en Rcekke
Kuld, det ene efter det
andet; de fleste af disse
Kuld bestaa alene af
(vingede eller vingeløse)
Hunner, der fode levende
Unger; forst vin Efteraaret udvikles et Kuld, bestaaende af vingede Hanner og vingeløse
Hunner, som parre sig, hvorefter Hunnerne lægge befrugtede SEg, der overvintre. Talrige
Arter af Bladlus træffes om Sommeren paa forskellige Planter, hvis Safter de suge.
Paa vore Kornsorter træffes undertiden Bladlus i stor Mængde, sugende paa Aksene,
hvis Udvikling kan lide derunder; ogsaa andre dyrkede Planter, f. Eks. Hestebønner,
* t-,_3 Angreb.
kunne lide stærkt under deres
IV. Rundorme.
Rundormene ere en
strakt, trind Legemsform.
stor Gruppe af uledede Orme, i Regelen af lang-
De fleste as dem leve som Snyltere i andre Dyr,