Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Skadelige Dyr. 617 (t Eks. Spolormen, Borneormen, Trikinen hos Mennesket); men en Del af dem mest Former af ringe Størrelse, leve enten frit, i Vand, i fugtig Jord o. s. v. eller i levende Planter. Af disse sidste skulle her betragtes nogle, som gøre Skade paa Kulturplanterne. Hvedeaalen (Tylenchus tritici). I Hvedeaks træffes undertiden mellem de smaa Korn nogle, der have en brunlig Farve; flærer man dem over, finder man, at de t Stedet for Froet indeholde en fint traadet Masse. Naar denne lægges t Band og under- soges under Mikroskopet, viser den sig at bestaa af en Mængde smaa, tynde Orme, er i indtørret Tilstand have ligget i Dvale i Kornet, men som ved Trlsæ nmg as Vand atter vækkes til Liv. Blive saadamre Korn (Gichtkörner, blé mellé) udfaaede sammen m sunde Hvedekorn, raadner Skallen, og de smaa Orme soge op paa de unge Hvedeplanter om ere komne frem af de sunde Korn; de leve her mellem Stængel og Bladskede og ved deres Sugen medføre de ofte, at Planten faar et forkrøblet Udseende. Ormene som efterhaanden opnaa en Størrelse af et Par Linier, bore sig til ydst md i knuderne. Hunnerne lægge en stor Mængde Æg, af hvilke der snart kommer smaa Unger som blrve liggende inde i de omdannede Frugtknuder, der netop blive til de omtalte brune Korn. Den af Hvedeaalen foraarsagede Sygdom hos Hveden er vidt udbredt i Europa (England, Tysiland o. s. v.); her i Landet vides den ikke at være truffen. Stcengelaalen (Tylenchus devastatrix) er Navnet paa en lille (1/2—1 Lin. lang) Rundorm, som frembringer sygelige Tilstande hos en Mængde for- skellige Planter. Det er saaledes bl. a. den, der er Aarsag til den saakaldte Klovertræthed", idet den trænger ind i de unge Planter, der som Folge af Snylterens Nærværelse blive forkroblede eller ds bort; betydelige Klsver- afqrsder kunne paa denne Maade sdelægges; Sygdommen er desværre ret udbredt her i Laudet. — Ved ot trænge ind i Ru g planter fremkalder den samme Art en Sygdom (som i øvrigt ikke kendes her fra Landet), den saa- kaldte ,,Stockkrankheit": Stængelens nederste Ende svnlmer logagtig op, et ualmindelig stort Antal Stængler danner sig paa samme Plante, men Planten vokser kun lidet i Hojden, Aksene stride ikke ud eller udvikles i alt Fald kun slet. Ogsaa i Log, Kartofler m. m. er denne siadelige Rundorm optraadt. Mærkeligt er det, at naar dette Dyr gennem mange Kuld har levet f. Eks. paa Rug, gaar det mindre gerne over f. Eks. paa Lsg, og omvendt; det synes, som om Ormen i Lsbet af et Antal Generationer tilpasser sig særlig til en bestemt Plante. , Roeaalen (Heterodera Schachtii). I fuldt udviklet Tilstand er Hunnen af denne Art meget afvigende i Udseende fra dm sædvanlige Rund- orme-Skikkelse, det er en lille citronformig Skabning, næppe saa stor som et Knappenålshoved, der sidder fast paa Roens fine Trævlerødder. Den foder en Mængde smaa Unger, der have den sædvanlige Rundormeform. Dlsse Unger bore sig ved Hjælp af en Torn, de have paa Forenden, ind i en tynd Siderod, og kort Tid efter forandre de Form, blive kortere og tykkere. Hos nogle Individer, nemlig hos dem, der blive til Hanner, losner dernæst det yderste Hudlag sig og omgiver Dyret som en Kapsel, og inde i denne for-