Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
618 Landbrugsplanternes Fjender af Plante- og Dyreriget. andrer det Skikkelse paa ny og antager atter en langstrakt Form. De Indi- vider, der blive til Hunner, tiltage derimod yderligere i Tykkelse, blive meget Fig. 299. 1 Stykke af en ung Roe med talrige Roeaal, siddende paa Rodtrcevlerne. 2 en enkelt Hun forstyrret; i dens Indre ses talrige SEg; af dens bageste Ende er et Par Unger traadt ud. Dyr foregaar i Lobet af 4—5 Uger, saaledes at der plumpe og sprænge til- sidst Roden, i hvilken de ere indesluttede, saa- ledes at de komme til at hænge uden paa denne; der udvikles 2Eg i dem, dernæst degenerere de svrige Organer i Dyret (Tarm osv.), og Dyret bliver sluttelig en dsd, brim Kapsel, som omslutter Ungerne, der have Ud- viklet sig af ZEggene. Hele Udviklingen fra ALg til ksnsmodent i Lobet af en Sommer fremkommer en Række Kuld, det ene efter det andet. — Denne Orm frem- kalder den saakaldte „Roetrcvthed", som man tidligere ofte fejlagtig har tilskrevet andre Aarsager, navnlig Kali- mangel i Jordbunden. Fornden paa Roer kan Ormen ogsaa leve paa tal- rige andre Planter, som dog i Regelen ikke i den Grad som Roen medtages af dens Angreb. I Udlandet, s. Eks. i Tysiland, har Roeaalen gjort særdeles megen Skade; her i Landet har den spillet en betydelig ringere Rolle og er hidtil kim bekendt fra enkelte Steder; foruden paa Roer er den hos os ogsaa fUnden paa Havre. — Da den lever paa saa mange forskellige Planter, forsvinder den ikke fra en Mark, selv om man fra Roer gaar over til nogle Fig. 300. 1 en Rodtrævl af en Roe, i hvilken flere unge Roeaal (o) ere i Færd med at trænge ind. — 2 en anden Rodtroevl med et Par Forhøjninger, som skyldes unge Hunner, der sidde inde i Rodtr«vlen. (Begge Figurer stærkt forstyrrede). Aar at dyrke s. Eks. Korn. Derimod har man fundet paa andre Midler til at modarbejde Roeaalen, og navnlig har da folgende Metode vist sig for- maalstjenlig: Paa den roehxette Mark dyrker man en eller anden Plante, som man af Erfaring ved yndes af Ormen, f. Eks. Sommerraps, og tager